Lili Elbe - Danmarks første kendte trans

Dette blogindlæg omhandler Danmarks første kendte trans - nemlig kunstmaleren Lili Elbe.

Jeg ved godt, at hun levede mere som mand end som kvinde, men i introen til dette indlæg har jeg besluttet at fokuserer på hendes om kvinde.

Jeg valgte hende efter at spurgt efter inspiration i min omgangskreds og blev foreslået at skrive om hendes kone Gerda Wegener, men da jeg synes de kilder om hende jeg havde tilrådelighed ikke var tilfredsstillende, så synes jeg, at det ville være mere spændende, at skrive om Lili Elbe.

Jeg lærte Lili Elbe at kende første gang, da den amerikanske film "The Danish Girl" (Den danske pige) havde premiere i 2015.

Denne film fortæller historien om den del af Lili's liv, hvor hun indser, at hun er en kvinde fanget i en mandekrop og beslutter sig for, at går fra mand til kvinde og hvordan dette påvirker hendes forhold til hendes kone, Gerda.

Den kan varmt anbefales.

Lili Elbe blev født under navnet Einer Mogens Andreas Wegener, som søn af købmand Mogens Wilhelm Wegener og hustru Ane Marie Thomsen i Vejle i 1882, som den yngste i en familie med fire børn.

Einer var uddannet malersevend fra Vejle Tekniske skole, men han rejste efter endt uddannelse i 1902 til København, da han var blevet optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi og det var også her han mødte kunstmalerinden Gerda Gottlieb, som han giftede sig med i 1904, hvorefter hun tog hans efternavn og begyndte at maler under navnet Gerda Wegener.

Efter de var blevet gift begyndte Gerda jævnligt at bruge Einer som model for hendes kvindeportrætter og i denne forbindelse opdigtede hun og Einer personen Lili og det var i forbindelse med dette, at Einer begyndte at opdage, at han følte sig godt tilpas i denne kvinderolle, hvorefter han også begyndte at optræde offentligt i kjoler og præsenterer sig som Lili Elbe.

Men selv i datidens frigjorte københavnske kunstnermiljø var det svært, at accepterer Lili Elbe samt hendes og Gerdas forhold.

Denne modstand medvirkede til at parret i 1912 valgte at flytte permanent til Paris.

Livet i den franske hovedstad var dog stadig svært for Lili, som stadig følte sig forkert i hendes krop samt led af søvnløshed og svære slevmordstanker, hvilket fik parret til sammen at opsøge flere forskellige læger, som enten diagnosticerede Lili med hysteri eller homoseksualitet (der på dette tidspunkt blev anset som værende en psykisk sygdom).

Lili mødte dog den tyske læge Kurt Warnekros i 1930, der på dette tidspunkt drev en kvindeklinik i Dresden sammen med kollegaen Magnus Hirschfeld.

Warnekros var af den overbevisning, at Lili var en kvinde fanget i en mands krop og denne teori tog Lili til sig, hvorefter hun begyndte hendes transformation fra mand til kvinde, da dette var muligt på kvindeklinikken i Dresden.

Efter at have skrevet et brev til Kong Christian d.10. i september 1930, så fik Gerda og Lili ved hjælp af en særlig kongelig resolution erklæret deres ægteskab for ugyldigt, men den begrundelse, at de var af samme køn (ægteskab mellem to af samme køn var på dette tidspunkt ulovligt).

Efter deres skilsmisse giftede Gerda sig med en major i flyvevåbnet - med Lilis velsignelse.

I slutningen af 1930 valgte Lili at lade sig indlægge på kvindeklinikken, så hun kunne gennemgå hendes første indledende operation, som gik ud på, at fjerne penis samt testikler og dette indgreb kunne beskrives som en total kastration og lå langt fra de kønsoperationer, som man laver den dag i dag, da man i dag bruger penik og tetiskler til at danne skede og skamlæber.

Kort efter Lili havde gennemgået dette indgreb valgte hun at gennemgå yderligere to operationer, som gik ud på, at hun skulle have indsat friske kvindelige kønskirtler, efter hendes egne optegnelser.

Efter at have fået foretaget disse indgreb, begyndte Lili at føle sig lykkelig og hun fik også ændre hendes navn i kirkebogen.

Efter at have været på et kortvarigt kurophold i Tyskalnd, valgte Lili at flytte tilbage til København i begyndelsen af 1931. Her følte hun sig dog ensom og begyndte at have skyldfølelse over at have slået "Einer" ihjel. 

Hun kunne også mærke, at hun havde et brændende ønske om, at kunne føde hendes egne børn - som en rigtig kvinde.

Dette ønske medførte, at hun valgte at gennemgå endnu en operation ved kvindeklinikken i Dresden og i juni 1931 forsøgte Kurt Warnekros med Lilis velsignelse, at indoperere en livmoder, men dette indgreb kom Lili sig aldrig over og hendes krop begyndte at frastøde de nye organer.

Lili Elbe blev af hendes samtid mest betragtet som enten en tragisk skikkelse eller en underlig sensation og da Christine Jorgensen i 1952 var den næste til at skifte køn, var Lili blevet så glemt, at langt de fleste aviser udråbte Christine som værende den første til at skifte køn.

I nyere tid er Lili dog gået hen og blevet et ikon for det transkønnede miljø og bliver fremhævet for at være villige til at risikerer hendes liv for at blive sig selv og hendes "berømmelse" opnåede et højdepunkt, da filmen "The Danish Girl" i 2015 havde premiere.

Lili Elbe døde af organsvigt den 13. september 1931 - kun 48 år gammel - i Tyskland.

Trinitatisfiedhof, Dresden, Tyskland - 2016. Oprideligt gravsted nedlagt, men rekonstrueret i 2016 - © https://www.gravsted.dk/person.php?navn=lilielbe

Skulle der var en kvinde, du ønsker at får præsenteret, så er du velkommen til at sende en dm via min instragram eller kommenterer et blogindlæg eller skrive på denne blogs facebookside eller sende en mail.

Min mail er: danskkvindehistoriskblog@gmail.com

Kort intro til homoseksualitet som begreb i Danmark

Dette indlæg ligger som en fortsættelse af det tema, som blev begyndt i forrige indlæg, der omhandlede den lesbiske skuespillerinde Hannah Bjarnhof - nemlig temaet "LGBT i Danmark".

I dette indlæg vil jeg lave en kort intro til homoseksualitet som begreb op gennem tiden fra 1890'erne samt et portræt af Danmarks første trans - kunstneren Lili Elbe (Einar Wegener).

Som lægevidenskabeligt begreb blev "homoseksualitet" (sex mellem to af samme køn) formuleret i slutningen af 1800'tallet.

Denne samfundsændring indebar at der kom et markant anderledes syn på kærligsforhold og den seksuelle akt kom nu til at blive set som værende et udtryk for en særlig kønsdrift, som både gennemstrømmede og kontrollerede det enkelte individ samt dets personlighed.

Dette medførte både konsekvenser for både den danske lovgivning og måden, danskerne tænkte om køn og seksualitet.

Den tysk-ungarske forfatter Karl Maria Benkert var den første til i 1869 at bruge ordet "homoseksualitet" og dette begreb blev siden mere udførligt beskrevet af især den tyske, men også danske lægevidenskab og fra omkring 1890 begyndte dette begreb at blive mere anvendt af den danske lægevidenskab i beskrivelsen af seksuelle kontakter imellem to personer af samme køn. Op til dette tidspunkt var disse relationer blevet betegnet som "Sodomi" eller "omgængelse mod naturen", hvilket indebar, at det at to personer af samme køn havde sex med hinanden blev set som værende en fri viljeshandling, hvilket gjorde de implicerede parter til syndere i bibelsk forstand, men dog ikke til perverte væsner, der udelukket var defineret af deres seksualitet.

Der blev lagt vægt på det seksuelle og kønsdriften fra omkring 1890'erne og det blev set som værende en afgørende faktor, når det kom til definitionen af homoseksuelle og lægevidenskabeligt blev kønsdriften opfattet som en permanent kraft, som individet ikke selv kunne kontrollere.

Datidens overbevisning var, at homoseksualitet måtte skyldes en fejl i de homoseskuelles arv eller miljø og dette var med til at placere årsagen til homoseksualitet blandt datidens sindssygdomme.

På daværende tidspunkt blev den afvigende kønsdrift, som homoseksualitet blev anset som værende, ofte betragtet som en uforskyldt sygdom og man var derfor begyndt at bevæge sig væk fra den opfattelse om, at homoseksualitet havde lagt vægt på individets frie vilje i det seksuelle spørgsmål, som det tidligere havde været.  

Når det kom til homoseksualitetsbegrebet på det lægevidenskabelige område, så fik omdefineringen vidtrækkende konsekvenser, da homoseksualitet på dette tidspunkt primært blev opfattet som værende en uforskyldt tilstand og man måtte nu fra statsmagtens side overveje, om det kunne forsvares, at man straffede de homoseksuelle, når de dyrkede deres homoseksuelle lyster og drifter.

Dette medførte overvejelser om at de homoseksuelle i praksis blev idømt lavere straffe end strafferammen i Almindelig Borgerlig Straffelov fra 1866 havde lagt op til og på længere sigt afkriminaliserede staten "homoseksualitet". Dette skete med straffeloven af 1930, men denne afkriminalisering betød dog ikke, at lægevidenskaben slap sit tag i homoseksualiteten, da dette først skete i 1981, hvor homoseksualitet officielt blev fjernet fra sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme.

Dette tema fortsættes med indlægget om Lili Elbe (Einar Wegener).

Hvis du har forslag til noget kvindehistorisk, som du ønsker at få behandlet i denne blog, så er du altid velkommen til at efterlade en kommentar eller skrive til dens instagramprofil eller på dens facebookprofil.

Hannah Bjarnhof - Dansk skuespillerinde, lesbisk og enlig mor.

Dette blogindlæg omhandler den dansk skuespillerinde Hannah Bjarnhof, som jeg primært kender fra en mindre rolle i et afsnit af Rejseholdet. 

Efter en samtale med mine forældre fandt jeg ud af, at hun er mere kendt blandt deres generation end hun er blandt min og derfor tænkte jeg at hun fortjente noget opmærksomhed i denne blog.

Hannah Bjarnhof er født Hannah Elisabeth Bjarnhof den 6. juli 1928 på Frederiksberg i København, som datter af forfatteren og radiomanden Karl Bjarnhof og dennes hustru, koncertsangerinde Ebba Bjarnhof.

Som barn drømte Hannah om at blive landbrugskandidat, men dette blev dog hendes tiltrækning af teateret, som vandt og hun læste hos skuespilleren Martin Hansen og var i årene 1946-48 skuespillerelev på Det kongelige teaters elevskole og det var som skuespillerindeelev, at hun havde sin første optræden i rollen som gadepige i stykket "Ismanden kommer".

Hun fik dog sin teaterdebut allerede som 18-årig, skuespillerelev, da hun den 19. juli 1946 debuterede på Riddersalen i København i rollen som Agnes i stykket "Rigtige mennesker".

Da hun var blevet uddannet skuespillerinde i 1948, blev hun engageret til Odense Teater, hvor hun arbejdede i sæsonen 1948-49.

Det var dog ikke kun på Odense Teater, at Hannah slog sine folder. Hun optrådte også på scenerne på blandt andet Århus Teater, Det Ny Teater samt Folketeatret.

Blandt hendes mere berømte teaterroller er rollen som stuepigen Claire i stykket "Pigeleg", som blev sat op på Riddersalen i 1951 samt hendes roller fra 1970'erne, hvor hun blandt andet medvirkede i stykker som "Bal i den borgerlige" og "Elektra" på Århus Teater, "Havet" på Aalborg Teater. 

På Aalborg Teater arbejdede hun også som instruktør og scenograf ved opsætninger af stykket "En spurv i tranedans" samt "Foursome".

Hendes filmdebut kom i 1951 i "Fodboldpræsten". Langt de fleste af hendes filmroller var dog mindre, men hun spillede dem altid med stor sikkerhed. Blandt har hun spillet rollen som sagførerens (Karl Steggers) sekretær i filmen "Slottet" fra 1964.

Fra 1980'erne flyttede hun fra Jylland og tilbage til København, da hun blev hyret til roller i stykker såsom "Don Juan vender hjem fra krigen", da dette blev opsat på Folketeateret.

Hendes teatermæssige højdepunkt var i rollen som konferencieren i "Cabaret", da denne blev opsat på Det Ny Teater i 1985. Denne rolle som Joel Grey gjorde berømt i filmen "Cabaret" og senere var det Alan Cumming, som spillede rollen på scenen.

Foruden at arbejde som skuespillerinde, arbejde hun også som brevkasseredaktør i Radio Mercur.

Andre filmroller havde hun bl.a. i Bag de røde porte, Pigen i søgelyset, Een blandt mange, Familien med de 100 børn, Mig og mafiaen, Flamberede hjerter, Tøsepiger og Her i nærheden.

På TV medvirkede hun blandt andet i "Rejseholdet". 

Hannah Bjarnhof arbejdede også med at skrive tekster samt medvirke i en lang række cabareter og hun blev Danmarkskendt for hendes monolog "Føssesda", som i en længere årrækker var et populært nummer i radioens ønskeprogram "Giro 413".

Kort inden hun døde udsendte hun cd'en "En på frakken" med en række af hendes glansnumre.

Hannah Bjarnhof tiltrakte sig en del opmærksomhed, da hun i en sen alder valgte offentligt, at springe ud som lesbisk og at hendes store kærlighed var kabaretsangerinden Manja Mourier. Men selvom hun var lesbisk fik hun et barn - blandt andet en søn med Buster Larsen, som dog nægtede at være far til barnet - men Hannah var stålfast og valgte at trække ham igennem et retsligt efterspil samt blodprøve for at få bevist, at sønnen virkelig var hans.

Sønnen forsøgte igennem flere år, at få kontakte med hans far, men uden held. Buster var simpelthen ikke interesseret.

  

Hun nåede også at få to børnebørn inden hun døde.

Hannah Bjarnhof døde den 20. maj 2002 i København og ligger begravet på Melby Kirkegård i Frederiksværk.

Skulle der var en kvinde, du ønsker at får præsenteret, så er du velkommen til at sende en dm via min instragram eller kommenterer et blogindlæg eller skrive på denne blogs facebookside eller sende en mail.

Min mail er: danskkvindehistoriskblog@gmail.com