onsdag den 10. marts 2021

Hannah Bjarnhof - Dansk skuespillerinde, lesbisk og enlig mor.

Dette blogindlæg omhandler den dansk skuespillerinde Hannah Bjarnhof, som jeg primært kender fra en mindre rolle i et afsnit af Rejseholdet. 
Efter en samtale med mine forældre fandt jeg ud af, at hun er mere kendt blandt deres generation end hun er blandt min og derfor tænkte jeg at hun fortjente noget opmærksomhed i denne blog.



Hannah Bjarnhof er født Hannah Elisabeth Bjarnhof den 6. juli 1928 på Frederiksberg i København, som datter af forfatteren og radiomanden Karl Bjarnhof og dennes hustru, koncertsangerinde Ebba Bjarnhof.

Som barn drømte Hannah om at blive landbrugskandidat, men dette blev dog hendes tiltrækning af teateret, som vandt og hun læste hos skuespilleren Martin Hansen og var i årene 1946-48 skuespillerelev på Det kongelige teaters elevskole og det var som skuespillerindeelev, at hun havde sin første optræden i rollen som gadepige i stykket "Ismanden kommer".

Hun fik dog sin teaterdebut allerede som 18-årig, skuespillerelev, da hun den 19. juli 1946 debuterede på Riddersalen i København i rollen som Agnes i stykket "Rigtige mennesker".

Da hun var blevet uddannet skuespillerinde i 1948, blev hun engageret til Odense Teater, hvor hun arbejdede i sæsonen 1948-49.
Det var dog ikke kun på Odense Teater, at Hannah slog sine folder. Hun optrådte også på scenerne på blandt andet Århus Teater, Det Ny Teater samt Folketeatret.

Blandt hendes mere berømte teaterroller er rollen som stuepigen Claire i stykket "Pigeleg", som blev sat op på Riddersalen i 1951 samt hendes roller fra 1970'erne, hvor hun blandt andet medvirkede i stykker som "Bal i den borgerlige" og "Elektra" på Århus Teater, "Havet" på Aalborg Teater. 
På Aalborg Teater arbejdede hun også som instruktør og scenograf ved opsætninger af stykket "En spurv i tranedans" samt "Foursome".

Hendes filmdebut kom i 1951 i "Fodboldpræsten". Langt de fleste af hendes filmroller var dog mindre, men hun spillede dem altid med stor sikkerhed. Blandt har hun spillet rollen som sagførerens (Karl Steggers) sekretær i filmen "Slottet" fra 1964.

Fra 1980'erne flyttede hun fra Jylland og tilbage til København, da hun blev hyret til roller i stykker såsom "Don Juan vender hjem fra krigen", da dette blev opsat på Folketeateret.

Hendes teatermæssige højdepunkt var i rollen som konferencieren i "Cabaret", da denne blev opsat på Det Ny Teater i 1985. Denne rolle som Joel Grey gjorde berømt i filmen "Cabaret" og senere var det Alan Cumming, som spillede rollen på scenen.

Foruden at arbejde som skuespillerinde, arbejde hun også som brevkasseredaktør i Radio Mercur.

Andre filmroller havde hun bl.a. i Bag de røde porte, Pigen i søgelyset, Een blandt mange, Familien med de 100 børn, Mig og mafiaen, Flamberede hjerter, Tøsepiger og Her i nærheden.

På TV medvirkede hun blandt andet i "Rejseholdet". 

Hannah Bjarnhof arbejdede også med at skrive tekster samt medvirke i en lang række cabareter og hun blev Danmarkskendt for hendes monolog "Føssesda", som i en længere årrækker var et populært nummer i radioens ønskeprogram "Giro 413".

Kort inden hun døde udsendte hun cd'en "En på frakken" med en række af hendes glansnumre.

Hannah Bjarnhof tiltrakte sig en del opmærksomhed, da hun i en sen alder valgte offentligt, at springe ud som lesbisk og at hendes store kærlighed var kabaretsangerinden Manja Mourier. Men selvom hun var lesbisk fik hun et barn - blandt andet en søn med Buster Larsen, som dog nægtede at være far til barnet - men Hannah var stålfast og valgte at trække ham igennem et retsligt efterspil samt blodprøve for at få bevist, at sønnen virkelig var hans.
Sønnen forsøgte igennem flere år, at få kontakte med hans far, men uden held. Buster var simpelthen ikke interesseret.
  
Hun nåede også at få to børnebørn inden hun døde.

Hannah Bjarnhof døde den 20. maj 2002 i København og ligger begravet på Melby Kirkegård i Frederiksværk.



Skulle der var en kvinde, du ønsker at får præsenteret, så er du velkommen til at sende en dm via min instragram eller kommenterer et blogindlæg eller skrive på denne blogs facebookside eller sende en mail.
Min mail er: danskkvindehistoriskblog@gmail.com



2 kommentarer:

  1. Der er ikke noget "andet barn". Det er en fejl der går igen, da det meste på nettet er sakset fra andre artkler, også det du skriver. Det meste af det er fra Wikipedia, uploadet af mig. Og jeg er udgiveren bag CD'en "En På Frakken" fra 2001. MVH Christian Rohde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christian.
      Tusind tak for din kommentar - indlægget er nu rettet.
      Ha en dejlig dag.
      Mvh.
      Herle-Margrethe

      Slet

SOPHIE ALBERTI - Kvindesagskvinde & søster til justisminister (og bedrageridømte) P. A. Alberti

Først vil jeg god komme med en undskyldning til de af mine (få) læsere, som elsker min blog. Jeg beklager dybt, at jeg ikke har haft psykisk...