SOPHIE ALBERTI - Kvindesagskvinde & søster til justisminister (og bedrageridømte) P. A. Alberti

Først vil jeg god komme med en undskyldning til de af mine (få) læsere, som elsker min blog. Jeg beklager dybt, at jeg ikke har haft psykisk overskud til at skrive et indlæg siden begyndelsen af januar. Jeg håber ikke der kommer til at gå lige så lang tid imellem de kommende indlæg og med det, så følger det nyeste indlæg på denne kvindehistoriske blog, der også skrives for at fejre, at bloggens instagram-profil nu har flere end 600 følgere :-)
Til jer vil jeg gerne sige en dybtfølt tak for jeres støtte. Uden den ingen blog - så mange tusind tak :-) 

Rigtig god læselyst :-) 

Dette indlæg omhandler kvindesagskvinden, Sophie Alberti, der var søster til justitsminister og bedrageridømte P. A. Alberti.

Sophie Alberti blev født Mathilde Elise Sophie Alberti den 19. september 1846 i København, som datter af overretsprokurator Christian Carl Alberti (1814 - 1890) og hustru Albertine Sophie Frederikke Alberti (født Westergaard) (1814 -1901).
Sophies far var foruden overretsprokurator også en respekteret Venstrepolitiker og hendes mor var søster til orientalisten N. L. Westergaard. Så Det var ikke en hvilken som helst familie Sophie og hendes bror P.A. blev født ind i.
Sophie var den ældste i en søskendeflok på fire, hvoraf den i dag mest berømte er hendes lillebror, P.A. Alberti, der senere blev udnævnt til justitsminister. I dag er han dog nok mest kendt som en af Danmarkshistoriens største økonomiske bedragere. 
Da hendes bror blev afsløret i hans bedrageri i 1908, kom det som et chok for Sophie, da hun hele sit liv havde været tæt knyttet til hele hendes familie - inklusiv broderen. Det var dog hendes far hun var tættest knyttet til. og beundrede mest.

Sophie boede primært sammen med hendes forældre frem til deres død i henholdsvis 1890 og 1901. Dette var dog afbrudt af et studieophold i Paris i 1862, da hun var 16 år gammel. Denne rejse foretog hun sammen med veninden Tagea Rovsing (senere gift Brandt) (læs mere: https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Tagea_Brandt, ) der var datter af kvindesagspionereren Marie Rovsing (Læs mere: https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Marie_Rovsing ). 

Marie Rovsing stiftede sammen med Sophie Petersen foreningen Kvindelig Læseforening (KL) i 1872. Sophie Alberti blev to år senere - i 1874 - medlem af denne forening og sad i dens bestyrelsen i perioden 1878-1881. Hun ydede sit livsværk som værende formandinde or foreningen i perioden 1891-1929.

Under Sophies formandindetid steg medlemstallet i foreningen fra omkring 820 i 1891 til omkring 4.600 i 1918-19. I samme periode voksede bogbestanden til omkring 74.000 bind med både dansk og udenlandsk litteratur.

Sophie var også med til at udvide bibliotekets rammer og gøre foreningen til et mere tidssvarende samt smukt opholdssted for datidens store dannede damepublikum.

Det var også Sophie, der i 1901 fik indført amerikaneren M. Deweys decimalklassesystem til inddeling af bibliotekets bogbestand efter emner - som det bruges på de danske folkebiblioteker den dag i dag. 

Kvindelig Læseforening blev på denne måde det første bibliotek i Danmark, der begyndte at bruge dette inddelingssystem.

Foruden at være en del af KL, så var Sophie også medlem af flere kvindelige valgretsforeninger, kasserer i den kvindelige kunstnersammenslutning, Cirklen, der blev stiftet i  1897. Hun var også medstifter af Danske Kvinders Fredsforening, der blev stiftet i 1906 og hun sad i repræsentantskabet for Kvindernes Bygning, der blev stiftet den 30. november 1936. (https://da.wikipedia.org/wiki/Kvindernes_Bygning_(K%C3%B8benhavn)

Kvindernes Bygning blev stiftet på baggrund af en fond, der var blevet oprettet i 1896 med hjælp af overskuddet fra Kvindernes Udstilling i 1895 og havde til hensigt, at skulle rumme forskellige kvindeforeninger, foredragssal, læsestue, gæstehjem samt undervisningslokaler. Det var så tanken at KL eventuelt skulle leje sig ind i bygningen, men Sophie Alberti ønskede allerede i 1897, at have et selvstændigt hus til foreningen, så dette blev ikke til noget.

Sophie Alberti mødte megen modstand mod opførelsen af et selvstændigt hus til KL fra medlemmerne af foreningen, men på trods af denne modstand lykkedes det hende i 1910, at få opført KLs egen store bygning beliggende i Gammel Mønt 1. Denne bygning indeholdte samme faciliteter, som Kvindernes bygning, skulle indeholde. Foruden disse indeholdte det også det første damehotel i Norden. Dette var inspireret af Martha Washington Hotel i New York, der den dag i dag stadig kun modtager kvindelige gæster. Sophie Alberti havde muligvis fundet sin inspiration på hendes rejse til USA i 1904.

Grundet hendes repræsentative og rolige væsen, så var Sophie Alberti god til at skaffe flere forskellige kontakter i andre lande, som hun besøgte i forbindelse med hendes besøg i landenes kvindekongresser. Hun havde især gode forbindelser til forskellige nordiske kvindesagskvinder og var veninder med den svenske forfatterinde Selma Lagerlöf. (https://forfatterweb.dk/oversigt/zlager ).

De mange internationale gæster, der besøgte KLs bygning, roste den altid bagefter og sagde at noget tilsvarende ikke fandtes i andre lande og det der var specielt, at foreningen for et billigt kontingent kunne tilbyde de danske og udenlandske kvinder et meget stort bibliotek i smukke rammer.

Sophe Alberti drev både hotellet samt restauranten i bygningen med stor økonomisk sans samt dygtighed og imens hun gjorde dette, boede hun i en lille lejlighed beliggende i Kvindelig Læseforenings bygning. Takket være Sophies økonomiske sans, så klarede Kvindelig Læseforening sig godt og i forbindelse med de mange sammenkomster i form af for eksempel foredrag eller andet, så fungerede Sophie som den betænksomme værtinde, der hjælp med at føre folk sammen ved tebordene. 

I forbindelse med hendes formandindetid, så kunne foreningens medlemmer deltage i mange stilfulde fester samt arrangementer, hvor betydelige internationale berømtheder såsom, Lagerlöf og den norske dramatiker Henrik Ibsen deltog.

Som person var Sophie Alberti også meget hjælpsom og hun hjalp gerne mennesker i nød og støttede de første kvindelige studenter samt uddannede håndværkere. En ulempe ved hendes ledelsesstil var dog, at hun kunne have svært ved, at uddelegere ansvaret, hvilket var baggrunden for den modstand hun med tiden oplevede i foreningen, hvor hun flere gange fik sin vilje igennem ved at true med mandatnedlæggelse.

De kvinder der stod i opposition til Sophie Alberti var yngre, veluddannede og parlamentarisk beviste kvinder og flere af Danmarks første kvindelige politikere kom også jævnligt i foreningen.

Blandt Sophies største støttere var de gamle kvindesagskvinder, der støttede ideen om KLs eget hus og også have tillid til Sophies lederegenskaber.

Igennem hendes til hos KL, så lykkedes det hende, at skabe et alsidigt bibliotek samt arrangere flere forskellige spænende arrangementer for foreningens medlemmer og dette skete i en tid, hvor nutidens folkebiblioteker endnu ikke var udviklet. Desuden tilbød Sophie også trygge rammer for datidens kvinder og især enlige fandt et andet hjem i foreningens bygning og heri fik de både åndelig og materiel stimulans.

Sophie Alberti var også et meget dynamisk handlingsmenneske, der gerne kæmpede for at få ført hendes ideer ud i livet og hun var med til at udvikle datidens kvinder og skabe et fristed for dem og igennem hendes arbejdskraft støttede hun datidens kvindesag, som hun dog ikke udtalte sig meget om i praksis.

Sophie Alberti modtog Fortjenstmedaljen i guld i 1926 og tre år senere - i 1929 - blev hun udnævnt til ærespræsident i Kvindelig Læseforening.

Sophie Alberti døde som 100-årig den 17. juni 1947 og hun var åndsfrisk til det sidste.

Hun blev begravet på Assistens Kirkegård

© https://www.gravsted.dk/person.php?navn=sophiealberti

Skulle der være en person, som du ønsker præsenteret, så er du velkommen til at sende en dm via min instragram eller kommenterer et blogindlæg eller skrive på denne blogs facebookside eller sende en mail.

Min mail er: danskkvindehistoriskblog@gmail.com