Ingeborg Brams - en af 1900'tallets store, men oversete skuespillerinder

Dette indlæg indledes lige med en undskyld for, at der er gået så lang tid siden mit sidste indlæg.

Der kom lige en flytning, jul og nytår i vejen, så jeg fik pludselig nok at se til, men nu er det min intention, at skrive et indlæg om måneden.

© https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=444

Dette indlæg omhandler skuepillerinden Ingeborg Brams, der blev født d. 9. december 1921 i Hobro, som datter af overdyrlæge Ludvig Harald Brams (1886-1975) og hustru Olga Nielsine Jensen (1891-1960).

Som 16-årig gik hun ud af gymnasiet, hvorefter hun fik arbejde som ung pige i huset hos bekendte i København og det var i denne forbindelse hun flyttede fra Hobro til København.

Ingeborg fik sin teaterdebut i rollen om Eugenie i stykket "Don Ranudo", der blev sat op på det Kongelige teater. Dette skete samtidig med, at hun var elev på det Kongelige teaters elevskole, hvor hun gik i perioden 1939-1941.

Hendes teatergennembrud kom dog først samme år, som hun blev uddannet fra elevskolen, da hun fik tielrollen i stykket "Ullabella".

Hendes skuspeillertalent gjorde at hun tidligt mestrede datidens de klassiske kvinderoller, hvilket kom til udtryk i følgende stykker:

- "En søndag paa Amager", der blev opsat i 1941 og hvori hun spillede rollen som Lisbet.

-"Kivfuglen", der blev opsat året efter og i hvilket hun spillede rollen som Margit.

Hun var tilknyttet det Kongelige teater frem til 1959, hvor hun var teaterets førende skuepillerinde. Hun var dog engageret ved Frederiksberg Teater i perioden 1951-52.

Efter hendes afgang fra Det Kongelige teater medvirkede hun i forskellige gæstespil og hendes teaterengagement var efterfølgende kun kortvarige. Hun var engageret ved Det Ny teater 1960-61, Århus Teater 1963-64, Ny Scala 1965 og Tivolikabaret 1966.

Efterhånden begyndte Ingeborg at føle en større sceneskræk, hvilket medførte at hendes senere forsøg på at vende tilbage til teaterscenen blev droppet.

I dag anses Ingeborg blandt hendes generations store skuespillerinder, hvilket blev hjulpet på vej af hendes lille og spænstige fysiognomi samt den lidenskabelige styrke, der kom til udtryk i hendes krop og skuespil, hvorigennem hun kunne løfte næsten enhver roller op på større kunstneriske højder.

Publikum kunne mærke, at hendes replikker blev bakket op af hendes rige følelsesregister og dette medvirkede til, at hvert et ord hun fremsagde kom fra hjertet og gik i hjertet på publikum. Hendes styrke som skuespillerinde lå derfor i det intime spil mere end stykker, hvor replikkerne byggede på svulmende patos. Det var på trods af at Ingeborg var naturalistisk skolet på Det kongelige teaters elevskole.

Dette kom til udtryk i roller som Puk i "En skærsommernatsdrøm" (opsat i Dyrehaven 1943) og Agnes i "Fruentimmerskolen" (opsat 1947).

Da sceneskrækken modvirkede st Ingeborg kunne medvirke i flere teaterstykker, så begyndte hun at dyrke oplæsningskunsten, hvor hendes tindrende stemme og fornemme replikkunnen blandt andet levendegjorde tekster af for eksempel H.C. Andersen, Johannes Jørgensen samt Tove Ditlevsen.

Desuden blev hun engageret til Radioteateret, hvor hun blandt andet skabte fremragende præsentationer fra "Ophelia" til "Medea".

Hun har desuden medvirket i adskillige film og på tv-teateret. I det sidste kunne hun ses som Inger i "Kærlighed" fra 1960.

Grundet hendes store skuespillertalent blev hun tildelt Peder Skrams elevlegat 1941, Studenternes æreskunstner 1951, Tagea Brandts legat 1952, Teaterpokalen 1953-54, Bodil Ipsens legat 1960, Peter Kjærts legat 1964, Ole Haslunds legat 1965, Skuespillerforeningens legat 1967 samt Blicherprisen 1967.

Hun blev ridder af Dannebrogsordenen i 1955. 

Ingeborg blev gift første gang d. 12. maj 1944 i Søllerød med landsretssagfører Erik Vilhelm Petri (20. februar 1905-24. juni 1961).

Hendes 2. ægteskab var med journalist Sten Uldall-Rasmussen (15. februar 1923 - 28. august 2000), som hun giftede sig med d. 10. november 1951.

10 år senere indgik hun sit 3. og sidste ægteskab, da hun i 1961 giftede sig med sognepræst Preben Johannes  Grøndal Thomsen (22. marts 1933 - 17. november 2006).

Ingeborg Bram døde den 14. Oktober 1989 og blev begravet på Søndre Kirkegård i Hobro.

© https://www.gravsted.dk/person.php?navn=ingeborgbrams

Skulle der var en kvinde, du ønsker at får præsenteret, så er du velkommen til at sende en dm via min instragram eller kommenterer et blogindlæg eller skrive på denne blogs facebookside eller sende en mail.

Min mail er: danskkvindehistoriskblog@gmail.com

Karen Marie Løwert - Teaterchef, skuespillerinde og søster til "Mille Clausen/Violet Vinther"- Lis Løwert

Dette blogindlæg omhandler skuespillerinden Karen Marie Løwert, der er udvalgt da hun fortjener at få hendes plads i historien tilbage - på lige fod med hendes mere berømte søster, Lis Løwert, der er kendt som Mille Clausen (Dyrlæge Clausens kone i "Huset på Christianshavn samt Violet Vinter i "Matador").

Karen Marie blev født Karen Marie Octavia Daugaard Løwert den 27. januar 1914 - altså få måneder inden 1. verdenskrigs udbrud - som datter af telegrafkontrollør og forfatter Richard Sofus Løwer (1881-1950) og hustru Ellen Marie Hansine Glüsing (1887-1969).

Karen Maries karriere begyndte, da hun som 15-årig - i 1929 - startede som yndig Kolumbine ved Pantomimeteateret i Tivoli. Denne rolle havde hun de næste 8 år - frem til 1937.

Da hun havde haft denne rolle i 4 år, valgte hun i 1933, at stille op i Danmarks første "Miss Danmark" konkurrence, som hun også vinder.

Samme år bliver hun også færdiguddannet skuespiller fra Folketeaterets elevskole, hvorefter hun debutere på Apollo Teateret i stykket "Tre gamle Jomfruer".

Hun giftede sig med teaterchef og skuespiller (og Livas eksmand) Arne Weel den 25. august 1947.

Efter at have været tilknyttet forskellige københavnske privatteatre i nogle år, valgte hun at følge hendes mands turnéteater og medvirkede blandt andet i "Peter den Store" samt "Den grønne Elevator", der i befrielsesåret 1945 blev en stor succes. 

Hun gæstespillede ligeledes på teatrene i både Odense og Århus og da Arne i 1952 blev direktør for Alléscenen, det nuværende Betty Nansen Teatret, var de fælles om at lede teatret administrativt, samtidig med at Karen Marie optrådte i både større og mindre roller på teateret.

Ægteparret valgte i 1959, at forlade Alléscenen.

Året efter - i 1960 - bliver Karen Marie udnævnt til chef for Ålborg Teater, hvor hun arbejder de næste 5 år.

Hendes direktionstid blev i starten mødt med skepsis, da valget af hende som chef syntes at være begrundet i hendes ægteskab med Arne.

Dette ægteskab blev et højdepunkt i moderne dansk teaterliv. 

hendes erfaring, ukuelighed og intuitive fornemmelse blev drivkraften, der medvirkede til, at hun på få sæsoner fik gjort den nordjyske teaterscene til en af landets mest omtalte med forestillinger der også tiltrak det københavnske publikum. 

Hendes valg af repertoire, instruktører og skuespillere var eminent og Lone Hertz fik her sit gennembrud i Henrik Ibsens "Vildanden", Preben Uglebjerg imponerede i Gogols "Revisoren" og Bodil Udsen trak fulde huse i B. Behans "Gidslet". 

Men det var især hendes fornemmelse for, at tiden var moden til opsætninger af Bertolt Brecht, der imponerede, og med i alt fire forestillinger af ham, blev Ålborg Teater landets førende Brechtscene. 

Karen Marie gjorde en indsats for skolesøgende børn med sine egne iscenesættelser af blandt andre T. Egners "Folk og røvere i Kardemommeby", der blev opsat i 1961, og efterfulgt af "Dyrene i Hakkebakkeskoven" i 1964. 

Til trods for Karen Maries flair for at give publikum, hvad de forventede samt samtidig holde på det lødige, var repertoiret dog blevet for avanceret for Aalborg byråd, så samtidig med at publikum strømmede til teatret, begyndte kritikken at indfinde sig. Denne kritik medførte at Aalborgs borgmester angreb teatrets moderne forestillinger. Dette angre blev fulgt op af det kommunale teaterudvalgs formand, der var enig med borgmesteren. 

De forskellige begivenheder i teaterudvalget tyder på, at man bevidst ønskede at chikanere Karen Marie.

Det endte med at udvalgsformanden blandede sig i teatrets ledelse, og i 1964 blev konflikten optrappet mellem de socialdemokratiske medlemmer og teaterdirektøren. “Kultursnobberne” skulle ikke bestemme, hvad publikum skulle underholdes med, lød udsagnet blandt fra Karen Marie, der foregreb den senere Rindalisme, og året efter - i 1965 - blev Karen Marie nærmest tvunget til at opsige sin stilling som teaterchef ved Aalborg Teater.

(Rindalismen var en holdning, som går imod statsbevillinger til kunstnere. Den er opkaldt efter den danske lagerforvalter Peter Rindal (1923-2009), som efter ikke at have ytret sif offentligt tidligere valgte i 1965 at tage skarp afstand fra datidens moderne kunst samt Statens Kunstfond, som var blevet oprettet i 1964.

Efter denne ismens opståen fulgte en kultur-debat, der omhandlede, hvorvidt kunstnere, der ikke kunne leve af at sælge deres værker, skulle støttes af skattekroner fra den danske stat samt hvorvidt datidens københavnske "kunstklike" skulle pådutte resten af befolkningen deres kunstsmag ved at udplacering af statsstøttede værker, som på stedet var uønsket og blev opfattet enten som væren uforståelige eller ligefrem som fup og fidus red.).

Kren Marie blev i 1966 blev udnævnt til direktør for Københavns Stadsteater,  hvilket var en selvejende institution med tilskud fra Københavns kommune. 

Dette teatret var i 1955 blevet ombygget og havde fået et nyt fashionabelt navn: Det Ny Scala. (I dag det nuværende Nørrebros Teater red.). 

For at udvide repertoiret foretog Karen Marie en studietur til USA i den hensigt at bane vej for musicals i Danmark. Hun satsede i starten på et bredt repertoire som en videreførelse af hendes tid som chef for Aalborg Teater og hun mente, at det absurde teaters tid var forbi.

Blandt de musical, der blev opsat på Det Ny Scala imens Karen Marie var chef, var musicals så som for eksempel Sholem Aleichems "Spillemand på en tagryg" samt "My Fair Lady". 

Karen Marie mente, at det var hendes opgave at få nogle af pengene tilbage gennem billetlugen og der måtte være så megen offentlig interesse for et teater, at der kunne “anes en mening med galskaben”. 

Man fokuserede måske lidt for meget til pengekassen, da der frem for at bliev sat nye og mere risikable stykker på, blev opsat mere sikre publikumsfavoritter, sås som "Den glade enke" samt "Sommer i Tyrol". Disse blev opsat flere gange.

Til Karen Maries ros skal det dog siges, at hun for eksempel i 1968 valgte at, sætte stykket "Tango" op, som medførte, at salen kun var besat med få personer, mens en klassiker som Shakespeares "Som man behager", der blev opsat på teateret i 1974, spillede for udsolgte huse. Hendes år hos Det Ny Scale blev en blanding af succes og fiasko.

Karen Marie endte med at, varetage jobbet i 15 år - frem til 1981. 

I slutningen af hendes tid som chef begyndt hun at tilvælge de mere populære og folkekære operetter og lettere lystspil til opsætning på teateret. Det medvirkede til, at hun fik en flot sortie af det trofaste stampublikum.

Selvom hun gennem en lang årrække arbejde teaterdirektør, optrådte hun selv både på Aalborg Teater og på Det Ny Scala, og da hun i 1981 forlod chefstolen på Det Ny Scale, fortsatte hun som skuespiller og arbejdede blandt andet på Amager Scenen, Det Ny Teater og i Teater Lorry.

I 1988 medvirkede hun i "Major Barbara", der blev opsat på Nørrebros Teater. 

Hun modtog en række priser, blandt andre Kaj Munks Mindelegat og Johanne Luise Heibergs Æreslegat. 

Hun blev i 1963 udnævnt til ridder af Dannebrogsordenen og i 1974 til ridder af 1. grad.

Karen Marie Løwert døde den 4. februar 2002 og blev begravet i en fællesgrav på Bispebjerg Kirkegård i København.

Næste blogindlæg omhandler skuespillerinden Birgitte Federspiel, der blandt andet blev kendt som Baronesse von Rydtger i Matador.

Hvis du har kommentarer, ris eller ros til denne blog, så er du som altid velkommen til, at efterlade en kommentar.

Har du et forslag til et emne, du ønsker formidlet i denne blog, så er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Har du brug for hjælp til historisk research eller andet historierelevant arbejde, så er du også velkommen til at sende en mail på Perlen100@gmail.com