Birgitte Gøye - Kvinden bag Herlufsholm

Dette blogindlæg omhandler kvinden som var med til at grundlægge Herlufsholm og er skrevet ved hjælp af blandt andet Herlufsholms hjemmeside.

Birgitte Gøye blev født så vidt det vides omkring 1511, som datter af godsejer og rigshofmester Mogens Gøye og dennes hustru Mette Bydelsbak.

Hun havde to søstre Sophie og Elline Gøye og en halvbror Christoffer Gøye.

Da Birgitte var omkring 1 år mistede hun sin mor og hun blev herefter sendt til Ringkloster, som lå ved Skanderborg, da hun skulle opdrages som datidens adelige kvinder - i gudsfrygt, tugtighed samt høviskhed.

I 1515 flyttede Birgitte tilbage til hendes far, der på dette tidspunkt havde giftet sig igen – denne gang med Margrethe Sture. Hun boede hos dem frem til 1528, hvor hun efter Margrethes død flyttede ind hos hendes storsøter Sophie og dennes mand Mogens Bille. Men da Sophie døde i 1537, så flyttede Birgitte ind hos hendes sidste søster Elline. Dette ophold blev dog afbrudt, da Birgitte blev kaldt til hoffet og tilbudt at blive kammerjomfru for Dronning Dorothea.

Det var i forbindelse med hendes liv som Dronningens kammerjomfru, at Birgitte lærte kongedatteren Anna (den senere kurfyrstinde af Sachsen) at kende.

Imens Birgitte boede hjemme hos hendes far, blev hun som 14-årig (i 1525) trolovet med Jesper Daa til Enggård. På dette tidspunkt var en trolovelse bindende og manglede kun kirkens velsignelse for at blive gennemført. Birgitte gjorde modstand mod dette ægteskab. Denne modstand anså hendes far og stedmor som værende en barnegrille og de håbede, at den med tiden ville aftage. Men efter 15 års modstand, så valgte kongen herefter at gribe ind og befale Københavns universitetets professorer samt rigets bisper, at prøve trolovelsens gyldighed og det lykkedes herefter Birgitte at få gjort trolovelsen ugyldig. Dette skete i 1539. Dette skete muligvis med hjælp fra Dronning Dorothea, hvis kammerjomfru Birgitte på dette tidspunkt var blevet. Som Dronningens kammerjomfru havde Birgitte et nært forhold til Dronningen.

Året forinden – i 1538 - havde Kong Christian d. 3. endvidere udstedt en reces, der forbød forældre og værger at arrangere ægteskab for deres børn, før de havde nået myndighedsalderen. Kongens deltagelse i affæren må ses i lyset af den juridiske status, som en trolovelse havde. Indtil Kong Frederik d. 2.s ægteskabsordinans af 1582 var det den retsstiftende del af en ægteskabsindgåelse, mens kirkevielsens formål alene var at velsigne en allerede indgået kontrakt.

Det var muligvis igennem hoffet, at Birgitte mødte Herluf Trolle, med hvem hun blev gift i 1544. På dette tidspunkt blev Herluf Trolle anset for værende et godt parti til Birgitte Gøye.

Nogle måneder før deres ægteskab fik Herluf Trolle pantebrev på Ringkloster, som Birgitte på dette tidspunkt havde arvet efter hendes far. Der døde i 1544.

Efter faderens død havde Birgitte også arvet Sigbritsgård i København og Græsegård i Nordsælland, hvortil avlsgården Hillerødsholm hørte. Parret gjorde Hillerødsholm til hovedgård, men forlod allerede i 1560 det nybyggede hjem. Denne flytning skyltes, at Kong Frederik d. II i forbindelse med lensreformerne ytrede ønske om at få Hillerødsholm som krongods for at kunne samle kronens jordbesiddelser i Nordsjælland. Ved et mageskifte i 1560 overtog Herluf Trolle og Birgitte Gøye Skovkloster ved Næstved og omdøbte det til Herlufsholm.

Det er særlig i forbindelse med den skole for “ædlinger og andre ærlige mænds børn i Danmarks rige”, som de stiftede på Herlufsholm, at Birgittes navn i dag er kendt. 

Den ulige ejendomsfordeling ægtefællerne imellem kan læses af det gensidige forsikringsbrev, som parret udstedte i 1549: Hvis Herluf Trolle levede længere end Birgitte, og såfremt de ingen børn fik, skulle han have hovedgården Græsegård på livstid. Overlevede hun derimod ham, skulle hun derimod arve alt hans jordegods. 

Det var Herluf Trolles og Birgitte Gøyes ønske at skabe en skole på Herlufsholm, som skulle bygge på de kristne humatistiske traditioner, der var grundstenen i begges livssyn.

Inspirationen til Herlufsholm kom formentlig fra Sachsen, hvor Herluf Trolle selv havde studeret. 

Men 1 måned efter skolens fundatsen i 1565 døde Herluf Trolle, der deltog som rigets øverste admiral i et søslag i forbindelse med Den Nordiske Syvårskrig. Herefter blev Birgitte skolens første leder.

1567 frasagde Birgitte sig forstanderskabet for Herlufsholm og bad i overensstemmelse med fundatsens ordlyd rigsrådet om at vælge en skoleherre. Enken føjede til fundatsen, at skoleherren skulle vælges fra hendes egen eller hendes mands slægt nu og i fremtiden. I et forsøg på at sikre sig mod arvekrav fra slægtninge stadfæstede hun ved samme lejlighed afståelsen af godset, men trods disse forholdsregler rejste blandt andre hendes halvbroder Christoffer Gøye krav på stiftelsens besiddelser. Først efter Birgittes  død i 1574 blev der nået en afgørelse. Herlufsholm Stiftelse fik kongelig lås i 1575, og dens ejendomsret til gård, gods, bohave og bibliotek var dermed sikret.

Hendes første tid som enke var præget af en del usikkerhed samt mange flytninger. I 1566 blev hendes lensbrev på Tølløse opsagt og i 1571 mistede hun sine to øvrige len Kappelgården ved Køge og Ringkloster ved Skanderborg. 

Hendes gård i København var ikke egnet til fast bolig, og Herlufsholm havde hun skænket bort. Enkedronning Dorothea kom hende herefter til undsætning og forlenede hende med Åkær ved Horsens. Men da enkedronningen døde i 1571, mistede Birgitte også denne forlening. Flere slægtninge forsøgte da at hjælpe, og Sibylle Gyldenstierne, der var gift med hendes fætter, tilbød hende Sortebrødrekloster i Næstved. Efter en omfattende istandsættelse af bygningen flyttede Birgitte dertil i 1572. Kort tid efter gav kronen hende livsbrev på herregården Ydernæs syd for Næstved. Når hun valgte det forfaldne kloster i Næstved som domicil, skyldtes det givetvis hendes fortsatte engagement i det nærliggende Herlufsholm.

Birgitte fik ingen børn, men igennem Herlufsholm Stiftelse knyttede hun kontakter til adelsmænd, som hun korresponderede med livet igennem og i hendes ligprædiken blev der nævnt, at hun ”optugtede og opdrog mange høviske jomfruer og giftede dem ærligt og vel fra sig”.

Birgitte var en aktiv velgører, havde et nært forhold til enkedronning Dorothea og kurfyrstinde Anna af Sacshen, og hendes rolle som opdrager for unge adelskvinder var hendes hjem et centrum for den danske adel og især for standens kvinder. 

Selv efter hun flyttede fra Herlufsholm, var hun engageret i skolen.

Birgitte Gøye døde som 36-årig i 1574 og herefter arvede hendes to søskende efter hård kamp, hvad hun ikke havde givet bort.

Birgitte Gøye er begravet i Herlufsholm Klosterkirke.

Herlufsholm Klosterkirke. Øverste billede er fra 2013 og det nederste er fra 2010. © https://www.gravsted.dk/person.php?navn=birgittegoeye

Hvis du har kommentarer, ris eller ros til min blog eller har du et emne du ønsker formidlet i denne blog, så er du som altid velkommen til at efterlade en kommentar i forbindelse med dette indlæg eller kontakte mig igennem dens instagramprofil eller facebookside.

 

Har du brug for at få hjælp til historisk research eller andet historierelevant arbejde, så er du også velkommen til at sende en mail til Perlen100@gmail.com

Lillian von Kauffmann - dansk ejendomsbesidder og erhvervskvinde samt mor til 13 børn.

Dette blogindlæg omhandler den danske erhvervskvinde Lilian von Kauffmann.

Lillian von Kauffmann blev født Elly Lilian Carl Salomonsen den 18. december 1920 i Nice, som datter af fabrikant Carl Salomonsen og hustru Paula Frederikke Salomonsen (født Weimann).

Selvom begge hendes forældre tilhørte den mosaiske tro, så blev både Lilian og hendes søster Erna døbt og opdraget katolsk, da hendes mor valgte at overgå til katolicismen i løbet af 1920'erne.

Hendes far døde i 1942, hvorefter Lilian og hendes søster Erna Holm (der på dette tidspunkt var blevet gift med kommandøren i den amerikanske flåde Volmer Schack Grotum Holm) arvede hans aktier i De Danske Cichoriefabrikker. (Cichorie var en dansk kaffeerstatning). 

De Danske Cichoriefabrikker blev stiftet i 1872, da C.F. Tietgen valgte at lægge seks danske cichoriefabrikker sammen. I 1897 fusionerede den med C.F. Rich & Sønners kaffesurrogatfabrik, som var blevet grundlagt i 1834.

Lilians far var en del af den gruppe mænd, der i 1915  sikrede sig aktiemajoriteten i De Danske Cichoriefabrikker, hvorefter han blev udnævnt til bestyrelsesformand for dette selskab. Denne post besad han frem til sin død i 1942.

Forudendisse aktier arvede Lillian og hendes søster også andre af faderens firmaer og fik på denne måde en betydelig formue.

Giftede sig første gang den 6. december 1942 med vekselerer Helge Bendix (født 5. februar 1920 i København), søn af maler Tyge Bendix og Inge Møller. Ægteskabet blev opløst i 1948.

Efter skilmissen fra ham giftede Lillian sig den 19. juni 1948 i Sankt Ansgar Kirke i Bredgade i København med direktør i Dansk Svovlsyre- og Superphosphatfabrik, civilingeniør  Sigurd Gjerdsøe, som hun herefter indsatte som direktør i Rich's samt i hendes og søsterens ejendomsselskab Gorm.

Sammen med ham fik Lillian en datter. Gjersøe omkom senere i en trafikulykke. 

Hun havde tillige en søn og en datter fra et tidligere forhold.

I 1950 mistede Lillian hendes søster Erna i en trafikulykke. Dette medførte at de selskaber som Lillian og Erna havde arvet fra deres far blev delt, så Ernas arvinger overtog De Danske Cichoriefabrikker og Lillian overtog selskaberne Det Danske Mælke-Compagni, Dansk Delikatesse Kompagni (Dadeko), Basnæs A/S og ejendomsselskabet Gorm.

Samme år som hun mistede hendes søster indgik Lillian hendes trejde og sidste ægteskab, da hun den 2. juli giftede sig med bankdirektøren Ernst Ludwig Peter von Kauffmann i Vor Frue Kirke i Slagelse. 

Efter indgåelse af dette ægteskab tog Lillian Ernst's efternavn, hvilket hun beholdte resten af hendes liv.

Efter at have giftet sig med Lillian forlod Von Kauffmann sin stilling som bankdirektør i Københavns Handelsbank og indtrådt som bestyrelsesformand i Lillians virksomheder.

Lillian og Ernst fik sammen 10 børn.

I 1964 købte Lillian Palace Hotel i København.

Her boede hun i en periode i 1970'erne sammen med flere af sine børn.

Hendes ægtemand boede primært i villaen på Østerbro.

I 1971 købte Lillian Villa Brinken i Springforbi, opført i 1891 efter tegninger af Andreas Clemmensen. Villaen var naboejendom til landstedet Havslunde, som hendes far havde ejet indtil sin død i 1942. Havslunde blev overtaget af staten og revet ned i 1965. 

Lillian solgte i 1980 Villa Brinken til staten, hvorefter den som led i Staunings "Springforbiplan" blev revet ned, da det var tanken på sigt at omdanne hele området til offentligt grønt område.

Lillian drev i en periode i starten af 1970'erne en stor danserestaurent i København ved navn Ambassadeur. Denne var i flere år blandt byens førende, men måtte lukke i 1973-74. 

På dette tidspunkt var Lillian blevet en af landets førende erhvervskvinder.

Lillian mistede sin sidste ægtemand i 1975.

Igennem flere forkellige opkøb ønskede Lillian at gøre hendes  mejeri- og bryggerivirksomheder større, men da hun i 1975 blev enke, så endte hun med at sælge hendes mælkekompagni til den kommende gigiant på området MD Foods, der herefter fik fodfæste i hovedstadsområdet.

I 1977 solgte hun selskabet Dadeko, som på dette tidspunkt var indehaver af de danske rettigheder til blandt andet varemærkerne Coca-Cola samt Fanta og Schweppers til De forende Bryggerier.

To år senere - i 1979 - valgte hun som det sidste at sælge Palace Hotel, hvorefter hun flyttede til Schweiz, hvor hun købte et hotelselskab beliggende i Vevey ved Genévesøen. 

I 1981 misttede Lillian sin mor og efter hendes død var Lillian bosiddende på hendes hotel i Schweiz frem til sin egen død den 12. december 2016.

Lillian ligger begravet sammen med flere familiemedlemmer blandt andet hendes søster, mor og sidste ægtemand i et familiegravsted på Hellerup kirkegård.

Billede af Lillians gravsted på Hellerup Kirkegard - taget i 2018. ©https://www.gravsted.dk/person.php?navn=lillianvonkauffmann

Viderelæsning:

- https://www.tv2lorry.dk/kobenhavn/96-arig-med-13-born-efterlader-ejendomme-300-millioner

Hvis du har kommentarer, ris eller ros til min blog eller har du et emne du ønsker formidlet i denne blog, så er du som altid velkommen til at efterlade en kommentar i forbindelse med dette indlæg eller kontakte mig igennem dens instagramprofil eller facebookside.

 

Har du brug for at få hjælp til historisk research eller andet historierelevant arbejde, så er du også velkommen til at sende en mail til Perlen100@gmail.com