Viser opslag med etiketten danserinde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten danserinde. Vis alle opslag

søndag den 22. november 2020

Astrid Villaume - den akrobatiske dansende skuespillerinde fra Morten Korch filmene.

Dette blogindlæg omhandler skuepillerinde Astrid Villaume, der er udvalgt, da hun er blandt de mere oversete kvindelige skuepillerinder fra Morten Korch filmene og hun fortjener at få hendes plads i den danske filmhistorie.


©:https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=76


Den danske skuespillerinde Astrid Villaume blev født den 3. november 1923, som datter af apoteker Carl Christian Villaume (17. januar 1890- 1960) og hustru Astrid Leonie Bions (30. November 1897-1980).

Inden hun blev uddannet skuespillerinde, arbejdede hun blandt andet som akrobat i forskellige danske revyer, blandt andet var hun tilknyttet Nykøbing Falsker revyen i 1944, hvor hun foruden at optræde med akrobatiske danske også medvirkede i viser og sketches.

Inden hun søgte optagelse som skespillerinde, læste hun hos Agnete Arne-Jensen, Heinrich Erting samt Erik Hofman.
 
Hun blev uddannet fra Odense teaterselevskole, hvorefter hun var ansat ved Århus teater i krigsårene 1941- befrielsesåret 1945, hvorefter hun ved samme teater debuterede i stykket "Under krigen". Herefter var hun de efterfølgende to år ansat ved Frederiksberg teater, hvorefter hun søgte ind og blev optaget på Det kongelige Teaters elevskole, hvorfra hun blev uddannet i 1949. Efter endt elevuddannelse fortsatte hun med at være tilknyttet Det Kongelige Teater.

Når hun blev spurgt hvorfor hun havde taget elevskoleuddannelsen to gange, så svarede hun, at hun følte hun havde brug for det. 

Under krigen og i efterkrigsårene kunne Astrids elegante fremtræden og hendes uteatralske skuespil gældende i danske film - både de sjove komedier såsom "Adam og Eva" (fra 1953) og poetisk-realistiske historier såsom "Der var engang en krig (fra 1966).
Astrid kunne også ses i folkekomedier, hvor hun overvejende blev eksponeret som datidens uglamourøse og temmelig passive kvindeideal. Dette kun blandt andet til udtryk i filmen "Fra den gamle Købmandsgaard" (fra 1951) samt i flere Morten Korch-film.

Som teaterskuespillerinde kunne Astrid ses i et vidtspændende repetoire, da hun spillede med i stykker såsom Lars Noréns "Natten er dagens mor" samt de nyklassiske roller som mødrene i Arthur Millers "En sælgers død" samt Eugene O'Neills "Lang dags rejse mod nat". Begge disse stykker blev opsat som et samarbejde mellem Det Dansk Teater og Det Kongelige Teater.

Astrids kvindelige stamina kom blandt andet til udtryk igennem en dirrende, underliggende og nervøs skrøbelighed, hvilket for eksempel kan ses på tv i Leif Panduros "Rundt om Selma" (fra 1971) samt Kjeld Abells "Anna Sophie Hedvig" (fra 1975).

Foruden at arbejde på teater, tv og film, så medvirkede Astrid også i forskellige hørespil i radioen.

Astrid blev den 11. februar 1947 gift i Frederiksberg Kirke med grosserer Carl Magnus von Staffeldt (04. april 1906-6.august 1959). 
De nåede at få to børn sammen og da han døde, ventede Astrid deres 3. fælles barn.

Som skuespillerinde modtog Astrid en masse priser såsom Ole Haslund, Poul Reumerts, Olaf Poulsens samt Johanne Luise Heibergs (minde) legater. Hun fik desuden også en Bodil for bedste kvindelige hovedroller i filmen "Susanne" (fra 1950), der var hendes første hovedrolle på film.
Hendes sidste filmrolle blev som mormor i "Lad isbjørnene danse" fra 1990.

Astrid Villaume døde d. 12. februar 1995 og blev begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

©https://www.gravsted.dk/person.php?navn=astridvillaume
©https://www.gravsted.dk/person.php?navn=astridvillaume


Næste blogindlæg omhandler skuespillerinden Ingeborg Brams.

©https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/ingeborg-brams



Hvis du har kommentarer, ris eller ros til denne blog, så er du som altid velkommen til, at efterlade en kommentar.

Har du et forslag til et emne, du ønsker formidlet i denne blog, så er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Har du brug for hjælp til historisk research eller andet historierelevant arbejde, så som et oplæg om et historisk emne, så er du også velkommen til at sende en mail på Perlen100@gmail.com








onsdag den 23. september 2020

Amalie Hagen - Dansk/Russisk danserinde og skuespillerinde

 

Denne uges 2. blogindlæg omhandler den dansk/russiske danserinde og sangerinde Amalie Hagen, der er udvalgt, da hun også er blandt de mere ukendte danske kvinder, som fortjener at blive skrevet ind i historien. 



Amalie Hagen blev født Hanna Amalie Nicoline Price den 5. november 1831 (efter den gregorianske kalender red.), hvilket vil sige den 24. oktober 1831 (efter den julianske kalender red.). At hun har to forskellige fødselsdag skyldes, at hun blev født om bord på det russiske skib Nicolai imens det var på vej fra København til Skt. Petersborg.

Hendes forældre var artisten James Price (1801-65) og dennes hustru, artisten Rosetta (Rosa) Sophie Carolina Lewin (1809-87).
Som hendes fars navn nok antyder, så er hun, ifølge DR-Dokumentaren "Ved du hvem du er" omhandlende Brødrene Price, i familie med disse brødre igennem hendes fars slægt, men da denne udsendelse pt. ikke er tilgængelig for andre end forskere og studerende, så har det på nuværende tidspunkt ikke været muligt, at udarbejde det præcise stamtræ.
Hun havde 3 brødre, Albert Joseph Price, Carl Price og Julius Price.

Hun optrådte fra barnsben ved hendes forældres pantomimiske forestillinger med Morskabsteateret på Vesterbro og Casino-teatret som nogenlunde faste midtpunkter i en ellers ambulant tilværelse, som strakte sig gennem de nordiske lande samt langt ind i Rusland.

Blandt hendes berømte familiemedlemmer finder man balletdanseren August Bournonville, som blandt andet underviste Amalie og hendes kusiner Juliette og Sophie Price i ballet fra 1847. Han var desuden med til at skaffe dem elevansættelse ved Det Kongelige Teaters Ballet - dette skete i 1848, da Amalie var 17 år gammel. 

Selvom Amalie havde arvet sin slægts koreografiske færdigheder samt mimiske evne, så ville hun hellere være skuespillerinde og den 5. september 1852 - som 21-årig - debuterede hun i rollen som Marie i stykket "Alferne".

Indtrykket af hendes smukke ydre samt anstændige fremtræden, blev svækket af hendes tyske dialekt, som hun desværre aldrig helt slap af med.

Efter at have arbejdet på Det Kongelige Teater frem til 1857, uden at opnå den store succes, valgte hun at stoppe hendes karriere ved dette teater, da hun havde modtaget et jobtilbud fra Casino-Teatret, hvor hun arbejdede som primadonna i såvel folkekomedier som sangspil, Vaudeviller og facer, de efterfølgende cirka 10 år og hvor hun samlede interessen om sin nydelige person.

Hun blev den 30. juni 1862, som 31-årig gift med underlæge og senere korpslæge i søetaten Christian August Hagen - hvis efternavn hun tog og benyttede officielt. Dette ægteskab var barnløst og Amalie fik aldrig børn.

I 1867 - efter at have arbejdet ved Casino-Teatret i 10 år - valgte hun at forlade dette teater, hvorefter hun tog arbejde ved Carl Hagens Selskab, hvor hun gentog sine succeser rundt om i provinserne. 
Dette job beholdte hun ind til hun gik på pension, men ved siden af sit otium virkede hun dog som danselærerinde. (Hvorvidt Carl Hagen var i familie med hendes ægtemand er uvist og det er også uvist om han er i familie med den berømte danske skuespiller Poul Hagen red.).

Amalie Hagen døde som 60-årig den 3. juni 1892 i København og er begravet på Frederiksberg ældre Kirkegård, hvor hun deler gravsted med hendes bror, Alber Joseph Price.
Hvorfor hun ikke deler grav med hendes ægtemand er uvist.




Næste uges indlæg kommer til at omhandle journalisten og politikeren Ellen Strange Petersen.




Hvis du har kommentarer, ris eller ros til denne blog, så er du som altid velkommen til, at efterlade en kommentar.

Har du et forslag til et emne, du ønsker formidlet i denne blog, så er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Har du brug for hjælp til historisk research eller andet historierelevant arbejde, så er du også velkommen til at sende en mail på Perlen100@gmail.com
 


tirsdag den 22. september 2020

Miss Florens - "Balletdanserinden" fra Bakken

 Denne uges blogindlæg omhandler den forholdsvis ukendte Bakkesangerinde Miss Florens.

Hun er udvalgt, da det er de færreste, som ved hvem hun var og hun fortjener derfor at blive skrevet ind i historien.

Der var nemlig engang, hvor hun var en kvinde, man både lo af, men også havde lidt ondt af. Dette skyldes, at hun optrådte med en uhæmmet foragt for alle datidens traditioner og havde en komplet mangel på selv den mindste elementære kunnen - både når det kom til sang og dans.



Miss Florens blev født Jeppine Kristine Hansen den 3. marts 1891 i Egtved sogn ved Vejle, som datter af smed og indsidder Hans Nielsen Hansen og hustru Ane Marie Jensen.

I følge kirkebogen, så blev Jeppine først hjemmedøbt, hvorefter hun den 26.april 1891 blev fremstillet i kirken. 

Hende mor var 29 år, da hun fik Jeppine.


Efter hendes eget udsagn, så fik hun undervisning i blandt andet dans og mimik under et ophold i Paris under første 1. verdenskrig. 


Fra begyndelsen af 1920'erne begyndte hun at optræde som sangerinde samt danserinde på mindre københavnske varietéer, så som "White Star"-varietéen på Amager og i Maurisk Hal ved Frederiksberg Runddel. 


Som 42-årig - i 1933 - blev hun engageret som danserinde til Sommerlyst på Bakken og det var i denne forbindelse hun optrådte som sangerinde første gang. Det var også fra dette tidspunkt hun tog kunstnernavnet "Miss Florens".

For publikum stod hun altid i et komisk skær og op gennem 1930'erne, 40'erne samt 50'erne optrådte hun som "solo-prima-ballerina" og var både en attraktion og et trækplaster på Dyrehavsbakkens varietéer og hun var på trods af sin mangel på egentlig talent - både når det kom til sang og dans - blandt Bakken bedst betalte artister. 

Publikum var engageret, når hun optrådte - om de så smed mønter op på scenen eller hujede og dette tog Miss Florens til sig, da hun på trods af en rædselsfuld pivfask stemme og på trods af total mangel på evner indenfor ballet, selv mente, at hun var en fremragende sangerinde og en stålende danserinde.

Hun er i dag kendt for sin meget karakteristiske (og ikke helt rene) sangstemme samt at hun næsten kunne danse på tåspidserne, hvilket hun gerne gjorde iført lette gevandter. 

Hendes dans medførte nogle gange at hun endte i en spagatliggende stilling, hvorfra hun gerne skulle hjælpes op.

Hun kunne gå i spagat helt til hun var 60 år, men det var dog sjældent særligt yndefuldt.


Når Bakken lukkede for vinteren tjente hun sine penge ved, at arbejde med diverse gæstespil i provinsen, hvor hun blandt andet dansede "Svanes død" til Hawaii-musik. Hun måtte dog på dette tidspunkt af sæsonen også ernærer sig som opvasker i københavnske restauranter eller som rengøringskone.


En overgang boede hun på et kvindehjem.


I dag er hendes medvirken i Apollo Revyen i 1928 blandt hendes mest kendte optrædner.




Hun døde som 65-årig den 1. november 1956 og er begravet i en fællesgrav på Bispebjerg Kirkegård i København.


Det er på Cirkusmuseet i København muligt, at se Miss Florens kostumer fra  hendes optræden på Bakken. ( https://cirkusmuseet.dk/ )


Hvis du ønsker at se et kort klip fra en af hendes optrædener på Bakken kan det gøre via følgende link:

https://www.danskkulturarv.dk/dr/miss-florens-optr%C3%A6der-p%C3%A5-bakken/



Næste uges indlæg kommer til at omhandle balletdanserinden Amalie Hagen.



Hvis du har kommentarer, ris eller ros til denne blog, så er du som altid velkommen til, at efterlade en kommentar i forbindelse med dette blogindlæg. (Kommentarer ønskes IKKe på facebook eller Instagram).

Har du et forslag til et emne, du ønsker formidlet i denne blog, så er du mere end velkommen til at kontakte mig igennem bloggen - IKKE facebook eller Instagram.

Har du brug for hjælp til historisk research eller andet historierelevant arbejde, så er du også velkommen til at sende en mail på Perlen100@gmail.com

SOPHIE ALBERTI - Kvindesagskvinde & søster til justisminister (og bedrageridømte) P. A. Alberti

Først vil jeg god komme med en undskyldning til de af mine (få) læsere, som elsker min blog. Jeg beklager dybt, at jeg ikke har haft psykisk...