Astrid Villaume - den akrobatiske dansende skuespillerinde fra Morten Korch filmene.

Dette blogindlæg omhandler skuepillerinde Astrid Villaume, der er udvalgt, da hun er blandt de mere oversete kvindelige skuepillerinder fra Morten Korch filmene og hun fortjener at få hendes plads i den danske filmhistorie.

©:https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=76

Den danske skuespillerinde Astrid Villaume blev født den 3. november 1923, som datter af apoteker Carl Christian Villaume (17. januar 1890- 1960) og hustru Astrid Leonie Bions (30. November 1897-1980).

Inden hun blev uddannet skuespillerinde, arbejdede hun blandt andet som akrobat i forskellige danske revyer, blandt andet var hun tilknyttet Nykøbing Falsker revyen i 1944, hvor hun foruden at optræde med akrobatiske danske også medvirkede i viser og sketches.

Inden hun søgte optagelse som skespillerinde, læste hun hos Agnete Arne-Jensen, Heinrich Erting samt Erik Hofman.

 

Hun blev uddannet fra Odense teaterselevskole, hvorefter hun var ansat ved Århus teater i krigsårene 1941- befrielsesåret 1945, hvorefter hun ved samme teater debuterede i stykket "Under krigen". Herefter var hun de efterfølgende to år ansat ved Frederiksberg teater, hvorefter hun søgte ind og blev optaget på Det kongelige Teaters elevskole, hvorfra hun blev uddannet i 1949. Efter endt elevuddannelse fortsatte hun med at være tilknyttet Det Kongelige Teater.

Når hun blev spurgt hvorfor hun havde taget elevskoleuddannelsen to gange, så svarede hun, at hun følte hun havde brug for det. 

Under krigen og i efterkrigsårene kunne Astrids elegante fremtræden og hendes uteatralske skuespil gældende i danske film - både de sjove komedier såsom "Adam og Eva" (fra 1953) og poetisk-realistiske historier såsom "Der var engang en krig (fra 1966).

Astrid kunne også ses i folkekomedier, hvor hun overvejende blev eksponeret som datidens uglamourøse og temmelig passive kvindeideal. Dette kun blandt andet til udtryk i filmen "Fra den gamle Købmandsgaard" (fra 1951) samt i flere Morten Korch-film.

Som teaterskuespillerinde kunne Astrid ses i et vidtspændende repetoire, da hun spillede med i stykker såsom Lars Noréns "Natten er dagens mor" samt de nyklassiske roller som mødrene i Arthur Millers "En sælgers død" samt Eugene O'Neills "Lang dags rejse mod nat". Begge disse stykker blev opsat som et samarbejde mellem Det Dansk Teater og Det Kongelige Teater.

Astrids kvindelige stamina kom blandt andet til udtryk igennem en dirrende, underliggende og nervøs skrøbelighed, hvilket for eksempel kan ses på tv i Leif Panduros "Rundt om Selma" (fra 1971) samt Kjeld Abells "Anna Sophie Hedvig" (fra 1975).

Foruden at arbejde på teater, tv og film, så medvirkede Astrid også i forskellige hørespil i radioen.

Astrid blev den 11. februar 1947 gift i Frederiksberg Kirke med grosserer Carl Magnus von Staffeldt (04. april 1906-6.august 1959). 

De nåede at få to børn sammen og da han døde, ventede Astrid deres 3. fælles barn.

Som skuespillerinde modtog Astrid en masse priser såsom Ole Haslund, Poul Reumerts, Olaf Poulsens samt Johanne Luise Heibergs (minde) legater. Hun fik desuden også en Bodil for bedste kvindelige hovedroller i filmen "Susanne" (fra 1950), der var hendes første hovedrolle på film.

Hendes sidste filmrolle blev som mormor i "Lad isbjørnene danse" fra 1990.

Astrid Villaume døde d. 12. februar 1995 og blev begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

©https://www.gravsted.dk/person.php?navn=astridvillaume

Næste blogindlæg omhandler skuespillerinden Ingeborg Brams.

©https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/ingeborg-brams

Hvis du har kommentarer, ris eller ros til denne blog, så er du som altid velkommen til, at efterlade en kommentar.

Har du et forslag til et emne, du ønsker formidlet i denne blog, så er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Har du brug for hjælp til historisk research eller andet historierelevant arbejde, så som et oplæg om et historisk emne, så er du også velkommen til at sende en mail på Perlen100@gmail.com

Birgitte Federspiel - Hele Danmarks Baronesse von Rydtger.

Dette blogindlæg omhandler den afdøde danske skuespillerinde, Birgitte Federspiel, der i den bede befolkning nok mest er kendt fra rollen som Baronesse Von Rydtger i Matador samt fra film såsom Charles tante (med Dirch Passer, Ove Sprogøe og Ebbe Langberg fra 1959 red.).

Hun er udvalgt, da jeg synes hun fortjener noget mere opmærksomhed og da hun er blandt de skuespillerinder, fra gamle danske film, som jeg personligt ser meget op til. Synes hun kunne spille side roller både med en sårbar skrøbelighed og en styrke, der er virkelig bemærkelsesværdigt. 

 

Birgitte Federspiel blev født Karen Birgitte Fønss Federspiel søndag den 6. september 1925 som skuespiller Ejner Federspiel (1896-1981) og hustru, redaktør Gunver Federspiel (født Fönss) (død:1963 - fødselsår: ukendt).

Selvom Birgittes far var skuespiller og hendes mor havde haft teaterdrømme, så var de ikke glade for hendes ønske om at følge i deres fodspor, men dette ændrede ikke på hvor stærkt dette ønske var for hende, da den unge Birgitte hellere ville være "tredje bølge på Svendborg Sommerteater" end at opgive hendes skuespillerdrømme, hvilket hun gav udtryk for i et interview fra 1999.

Disse drømme medførte, at Birgitte valgte at begynde at læse hos skuespilleren John Price (James og Adam Prices far red.), men dette gav ikke det ønskede resultat om en optagelse på Det Kongelige Teaters elevskole, men hun blev dog optaget og var elev på Knud Rex's elevskole på Frederiksberg Teater i krigsårende 1943-45.

Birgitte debuterede som skuespillerinde i befrielsesåret 1945 i stykket "Vårbrud", der blev sat op på Alléscenen, hvorefter hun blev hyret til Odense Teater, hvor hun arbejdede i perioden 1945-47, hvorefter hun blev hyret til Folketeateret, hvor hendes teatermæssige gennembrud kom i 1951 i Kaj Munk stykket "Egelykke".

Årene på Folketeateret frem til 1962 blev nogle af Birgittes mest betydningsfulde for hende, der allerede på dette tidspunkt blev set som en alsidig og talentfuld teaterskuespillerinde.

Birgitte gennembrud med det moderne repertoire kom, da hun i perioden 1962-65 var blev engageret til Det Ny Teater, hvor hun blandt andet spillede med i stykker såsom "Slottet i Sverige" og "Victor" af Roger Vitrac, så man kan sige, at Birgitte på alle måder har fået de rette skuespillermæssige opgave, på de rette tidspunkter og hendes arbejdsopgaver har igennem hele hendes karriere været mangeartede.

Foruden at arbejde på diverse københavnske teatre, så arbejdede Birgitte også både i Radioteatret og for Tv-Teatret grundet hendes særegne stemme og tydelige diktion og hun har også slået sit navn fast igennem flere film, som hun indspillede i perioden 1942 (hvor hun var med i "Ta' briller paa" red.) og frem til 2001, hvor hun spillede med i filmen "Kat".

Birgitte giftede sig i 1946 med skuespilleren Henning Ahrensborg og dette ægteskab varede frem til hans død den 24. Oktober 1951.

Efter hendes ægtemands død levede hun først sammen med skuespilleren Freddy Koch og siden med skuespilleren Jens Østerholm.

Hun modtog i 1955 en Bodil for hendes præsentation som den gravide Inger i filmen "Ordet" af Carl Th. Dreyers filmatisering af Kaj Munks drama. Under indspillingen af denne film var Birgitte gravid med hendes første barn, så hendes gravide mave var ægte. I 1955 kom datteren (den senere skuespiller red.) Annegine Federspiel til verden.

To år senere - i 1958 - modtog Birgitte atter en Bodil for rollen som Vibeke i Johan Jacobsens "En fremmed banker på". 

Birgitte har også en betydningsfuld rolle, som en af de to ældre frøkener i Gabriel Axels Oscar-vindende film "Babettes gæstebud" fra 1987.

Birgittes arbejde bar præg af hendes store ansvarsfuldhed og selvdisciplin, hvilket var blandt årsagerne til, at hun valgte i slutningen af 1960'erne efter af have fået tre børn helt at hellige sige privatlivet. 

Birgitte blev mor til sønnerne Mads, Christian i 1967.

Birgitte kunne dog ikke holde sig fra scenen, så da hun i 1972 blev tilbudt rollen som Dronningen i i Shakespeares "Hamlet", der blev opsat på Ålborg Teater, hvorefter hun blev tilknyttet forskellige teatre såsom Scala, Det Dansk Teater, hvor hun kunne ses i rollen som  Laura i Strindbergs "Faderen" samt Boldhusteatret og Alléscenen.

Fra 1979 blev Birgitte fast engageret ved Odense Teater, hvor hun blandt andet kunne ses som den vægtige roller som Fru Alving i Henrik Ibsens "Gengangere", der blev opsat i 1984.

I forbindelse med hendes engagement ved Odense Teater, så havde hun også flere roller på Værkstedsscenen ved Odense Teater, hvor blandt en af de mest merkante var rollen som den danske forfatterinde Karen Blixen i stykken "Lucifers Barn", der blev opsat i 1992. Noget af det markente ved dette stykke var, at Birgitte var alene på scenen i 2-3 timer i en formidabel præsentation, hvori hendes talents udvikling og format virkelig kom til udtryk. 

Birgitte Federspiel  modtog Henkelprisen i 1973 og fik Bodil Ipsens Jubilæumslegat i 1991.

Hun blev udnævnt til ridder af Dannebrogsordenen i 1985.

Birgitte købte på et tidspunkt Herringløse gamle skole, som hun benyttede som feriebolig.

Birgitte Federspiel døde den 2. februar 2005 og blev begravet i en fællesgrav på Assistenskirkegården i Odense. 

Næste blogindlæg omhandler skuespillerinden Astrid Villaume, der blandt andet blev kendt fra film såsom ”Pas på svinget i Solby” fra 1940.

Hvis du har kommentarer, ris eller ros til denne blog, så er du som altid velkommen til, at efterlade en kommentar.

Har du et forslag til et emne, du ønsker formidlet i denne blog, så er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Har du brug for hjælp til historisk research eller andet historierelevant arbejde, så som et oplæg om et historisk emne, så er du også velkommen til at sende en mail på danskkvindehistoriskblog@gmail.com