Dette blogindlæg omhandler den afdøde danske skuespillerinde, Birgitte Federspiel, der i den bede befolkning nok mest er kendt fra rollen som Baronesse Von Rydtger i Matador samt fra film såsom Charles tante (med Dirch Passer, Ove Sprogøe og Ebbe Langberg fra 1959 red.).
Hun er udvalgt, da jeg synes hun fortjener noget mere opmærksomhed og da hun er blandt de skuespillerinder, fra gamle danske film, som jeg personligt ser meget op til. Synes hun kunne spille side roller både med en sårbar skrøbelighed og en styrke, der er virkelig bemærkelsesværdigt.
Birgitte Federspiel blev født Karen Birgitte Fønss Federspiel søndag den 6. september 1925 som skuespiller Ejner Federspiel (1896-1981) og hustru, redaktør Gunver Federspiel (født Fönss) (død:1963 - fødselsår: ukendt).
Selvom Birgittes far var skuespiller og hendes mor havde haft teaterdrømme, så var de ikke glade for hendes ønske om at følge i deres fodspor, men dette ændrede ikke på hvor stærkt dette ønske var for hende, da den unge Birgitte hellere ville være "tredje bølge på Svendborg Sommerteater" end at opgive hendes skuespillerdrømme, hvilket hun gav udtryk for i et interview fra 1999.
Disse drømme medførte, at Birgitte valgte at begynde at læse hos skuespilleren John Price (James og Adam Prices far red.), men dette gav ikke det ønskede resultat om en optagelse på Det Kongelige Teaters elevskole, men hun blev dog optaget og var elev på Knud Rex's elevskole på Frederiksberg Teater i krigsårende 1943-45.
Birgitte debuterede som skuespillerinde i befrielsesåret 1945 i stykket "Vårbrud", der blev sat op på Alléscenen, hvorefter hun blev hyret til Odense Teater, hvor hun arbejdede i perioden 1945-47, hvorefter hun blev hyret til Folketeateret, hvor hendes teatermæssige gennembrud kom i 1951 i Kaj Munk stykket "Egelykke".
Årene på Folketeateret frem til 1962 blev nogle af Birgittes mest betydningsfulde for hende, der allerede på dette tidspunkt blev set som en alsidig og talentfuld teaterskuespillerinde.
Birgitte gennembrud med det moderne repertoire kom, da hun i perioden 1962-65 var blev engageret til Det Ny Teater, hvor hun blandt andet spillede med i stykker såsom "Slottet i Sverige" og "Victor" af Roger Vitrac, så man kan sige, at Birgitte på alle måder har fået de rette skuespillermæssige opgave, på de rette tidspunkter og hendes arbejdsopgaver har igennem hele hendes karriere været mangeartede.
Foruden at arbejde på diverse københavnske teatre, så arbejdede Birgitte også både i Radioteatret og for Tv-Teatret grundet hendes særegne stemme og tydelige diktion og hun har også slået sit navn fast igennem flere film, som hun indspillede i perioden 1942 (hvor hun var med i "Ta' briller paa" red.) og frem til 2001, hvor hun spillede med i filmen "Kat".
Birgitte giftede sig i 1946 med skuespilleren Henning Ahrensborg og dette ægteskab varede frem til hans død den 24. Oktober 1951.
Efter hendes ægtemands død levede hun først sammen med skuespilleren Freddy Koch og siden med skuespilleren Jens Østerholm.
Hun modtog i 1955 en Bodil for hendes præsentation som den gravide Inger i filmen "Ordet" af Carl Th. Dreyers filmatisering af Kaj Munks drama. Under indspillingen af denne film var Birgitte gravid med hendes første barn, så hendes gravide mave var ægte. I 1955 kom datteren (den senere skuespiller red.) Annegine Federspiel til verden.
To år senere - i 1958 - modtog Birgitte atter en Bodil for rollen som Vibeke i Johan Jacobsens "En fremmed banker på".
Birgitte har også en betydningsfuld rolle, som en af de to ældre frøkener i Gabriel Axels Oscar-vindende film "Babettes gæstebud" fra 1987.
Birgittes arbejde bar præg af hendes store ansvarsfuldhed og selvdisciplin, hvilket var blandt årsagerne til, at hun valgte i slutningen af 1960'erne efter af have fået tre børn helt at hellige sige privatlivet.
Birgitte blev mor til sønnerne Mads, Christian i 1967.
Birgitte kunne dog ikke holde sig fra scenen, så da hun i 1972 blev tilbudt rollen som Dronningen i i Shakespeares "Hamlet", der blev opsat på Ålborg Teater, hvorefter hun blev tilknyttet forskellige teatre såsom Scala, Det Dansk Teater, hvor hun kunne ses i rollen som Laura i Strindbergs "Faderen" samt Boldhusteatret og Alléscenen.
Fra 1979 blev Birgitte fast engageret ved Odense Teater, hvor hun blandt andet kunne ses som den vægtige roller som Fru Alving i Henrik Ibsens "Gengangere", der blev opsat i 1984.
I forbindelse med hendes engagement ved Odense Teater, så havde hun også flere roller på Værkstedsscenen ved Odense Teater, hvor blandt en af de mest merkante var rollen som den danske forfatterinde Karen Blixen i stykken "Lucifers Barn", der blev opsat i 1992. Noget af det markente ved dette stykke var, at Birgitte var alene på scenen i 2-3 timer i en formidabel præsentation, hvori hendes talents udvikling og format virkelig kom til udtryk.
Birgitte Federspiel modtog Henkelprisen i 1973 og fik Bodil Ipsens Jubilæumslegat i 1991.
Hun blev udnævnt til ridder af Dannebrogsordenen i 1985.
Birgitte købte på et tidspunkt Herringløse gamle skole, som hun benyttede som feriebolig.
Birgitte Federspiel døde den 2. februar 2005 og blev begravet i en fællesgrav på Assistenskirkegården i Odense.
Næste blogindlæg omhandler skuespillerinden Astrid Villaume, der blandt andet blev kendt fra film såsom ”Pas på svinget i Solby” fra 1940.
Hvis du har kommentarer, ris eller ros til denne blog, så er du som altid velkommen til, at efterlade en kommentar.
Har du et forslag til et emne, du ønsker formidlet i denne blog, så er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Har du brug for hjælp til historisk research eller andet historierelevant arbejde, så som et oplæg om et historisk emne, så er du også velkommen til at sende en mail på danskkvindehistoriskblog@gmail.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar