torsdag den 22. april 2021

Madam Mangor - Danmarks første kogebogsforfatterinde

Dette blog indlæg omhandler Danmarks første kogebogsforfatterinde, Madam Mangor, som jeg første gang stødte på i TV-serien "Bryggeren", der omhandler grundlæggensen af Carlsberg samt forholdet mellem dets grundlægger J.C. Jacobsen (Jacob Christian - kaldet I.C) og hans søn Carl.
I denne tv-serie spilles Madam Mangor af Bodil Udsen i afsnit 4 og 6.


Madam Mangor blev født Anne Marie Mangor torsdag den 12.juli 1781, som datter af assessor i hof- og stadsretten Andreas Bang (1740-1801) og hustru Anna Sybille Terkelsen (1746-1822).

Anne Marie giftede sig som 19-årig, da hun den 16. oktober 1800 indgik ægteskab med cand.jur. og fuldmægtig i hof- og stadsretten (hvor også hendes far arbejdede)  og senere grosserer Valentin Nicolai Mangor.
De fik sammen tre døtre og boede i perioden 1809-1810 på adressen Købmagergade 32 i København, hvor også organisten og komponisten C.E.F. Weyse havde boet.
Ægteskab varerede til Valentin døde den 4. april 1812, hvorefter Madam Mangor som 31-årig var blevet enke, hvilket hun var resten af hendes liv.
Denne enkestand medførte at hun måtte arbejde hårdt for at kunne forsørge hendes selv og hendes tre små døtre. Dette gjorde hun ved at strikke, sy kludetæpper samt ligende håndarbejde samt som forfatterinde af fortællinger for børn, som hun solgte.

Det var dog igennem hendes madopskrifter, der skabte hende et godt ry, da hun var en dygtig husmoder og havde igennem årene samlet på opskrifter, der i begyndelsen gik på omgang blandt hendes venner og bekendte.
I disse opskrifter var alt gennemprøvet af Madam Mangor, så mængde, vægt og koge- eller stegetid var nøjagtigt og pålideligt angivet, hvilket vakte stor interesse i datidens København.

På opfordring af sine venner, valgte Madam Mangor nølende at gå med til, at lade sine opskrifter trykke og sælge dem fra hendes hjem og i 1837 udgav hun "kogebog for smaa Huusholdninger" - denne blev dog udgivet anonymt. 
Denne kogebog blev hurtigt populær og efterspurgt, så 3 år senere - i 1840 valgte hun at udgive " Syltebog for Smaa Huusholdninger", der året efter blev efterfulgt af "Fortsættelse af Kogebog for smaa Huusholdninger".
Disse tre kogebøger blev hurtigt så populære, at de måtte genoptrykkes i op mod et halvt hundrede oplæg, hvilket medførte at de tilsammen opnåede et salg af ca. 500.000 eksemplarer.
Disse kogebøger blev benyttet på nogle af landets husholdningsskoler langt op i 1920'erne.

Det var igennem hendes kogebøger, at Madam Mangor opnåede stor berømelse og fik gode indtægter og så sent som i 1966 blev der udgivet et kommenteret udvalg af hendes opskrifter fra "Kogebog for smaa Huusholdninger" (ved Mogens Brandt) - dette var bogens 47. oplag.

Det var dog ikke kun opskrifter til voksne Madam Mangor udgav - hun tænkte også på børnene og udgavi i 1847 kogebogen "Kogebog for smaa Piger".

Det var dog ikke kun madlavning, der fyldte i Madam Mangors liv. I 1864 blev hun dybt grebet af krigen mod Preussen og som det praktiske menneske Mdam Mangor var, tænkte hun på hvordan hun kunne gøre en indsats i forbindelse med krigen. Dette endte med at ud valgte at skrive den korte og let forståelige "Kogebog for Soldaten i Felten", som hun i 1864 valgte at forærer til den danske hær i mange tusinde eksemplarer.

Det var dog ikke kun skriftlig formidling af madopskrifter, Madam Mangor beskiftigede sig med. I 1843 udkom bogen "En Bedstemoders Fortællinger for sine Børnebørn" og i 1852 udkom "Tante Cousine", der er en familieskildring fra tiden for og efter 1800 og den bygger på hendes egne erindringer samt oplevelser.

Mandam Mangor, døde som 83-årig tirsdag den 16. maj 1865 og er begravet på Assistens Kirkegård i København.

 © https://www.gravsted.dk/person.php?navn=annemariemangor



Hvis du gerne vil låne eller eje et eksemplar af en af Madam Mangors udgivelser, så kan det gøres igennem følgende hjemmesider:

- Låne: https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis%3A06790046

- Eje: https://www.saxo.com/dk/mangors-kogebog-for-smaa-husholdninger_pdf_9788793208032

 Skulle der var en kvinde, du ønsker at får præsenteret, så er du velkommen til at sende en dm via min instragram eller kommenterer et blogindlæg eller skrive på denne blogs facebookside eller sende en mail.
Min mail er: danskkvindehistoriskblog@gmail.com



SOPHIE ALBERTI - Kvindesagskvinde & søster til justisminister (og bedrageridømte) P. A. Alberti

Først vil jeg god komme med en undskyldning til de af mine (få) læsere, som elsker min blog. Jeg beklager dybt, at jeg ikke har haft psykisk...