I slutningen af 1800’tallet var behovet for en sammenhæng i datidens rodet skolesystem, der bestod af almueskolen (der i 1899 ændrede navn til folkeskolen red.) og de videregående skoler vokset.
På daværende tidspunkt afholdt statens latinskoler optagelsesprøver, der ikke tog hensyn til hvad der indgik i folkeskolens fagkreds, mens landets privatskoler forberedte deres elever til for eksempel at tage studentereksamen. Det var dog på dette tidspunkt ikke muligt for piger at tage en studentereksamen. Dette skete først i 1875, men pigerne kunne på dette tidspunkt dog ikke blive optaget på de statslige latinskoler.
Fra 1886 opnåede Natalie Zahles private pigeskole ret til at afholde studentereksamen som den første i landet.
Natalie Zahle
Natalie Zahle var født Ida Charlotte Natalie Zahle den 11. juni 1827 i As ved Horsens, som datter af sognepræst Sophus Zahle (1797 - 1837) og hustru Vilhelmine C. L. Böttger (1802-37). Hun havde en bror, P. Chr. Zahle.
Hun var pædagog og skolelederinde.
Da hun var to år gammel flyttede hun og hendes familie ind i den idylliske præstegård i Hvedstrup (beliggende nord-øst for Roskilde red.), hvor hun tilbragte en lykkelig barndom.
Natalie var stærk påvirket af hendes forældres harmoniske samliv samt den heroisme, hendes mor, som var blevet stærkt invalideret i forbindelse med fødslen af Natalie, bar sine lidelser.
Man kan læse i et kortfattes erindringsfragment, at Natalie anså disse år, hvor hun tilbragte meget tid sammen med hendes bror, som værende et ”paradis”. Dette skyldes blandt andet at hun kunne bruge tiden på drengestreger, hvori hun kunne gøre bedre brug af hendes fantasi, videbegærlighed samt behov for udfoldelse end datidens mere pigede tidsbeskæftigelser såsom syning tilladte. Natalie interesserede sig nemlig hverken for syning eller dukketøj.
Da hun var 10 år gammel i 1837, mistede hun i løbet af kort tid både hendes far og mor, hvorefter hun boede et par år hos hendes mormor og morfar i København. Men da hendes mormor døde i 1839, blev hun ung pige i huset hos fysiologen D.F. Eschricht og denne hustru. Selvom de forsøgte, kunne de dog ikke formå at give den forældreløse Natalie den ømhed og forståelse som hun havde behov for. Hendes plejemor, som ikke selv havde fået børn og var blevet opdraget til anstand samt lydighed, søgte derimod at forme Natalie efter datidens gængse mønster for artige borgerdøtre. Natalie fik det ikke bedre af, at sproget i familien udelukkende far tysk og dette stykede hendes ensomhedsfølelse, hvilket medførte at hun lukkede af og blev tavs. Hun lod sig dog ikke kue og de erfaringer hun gjorde sig i denne periode kan senere spores i de råd hun gav til vordende lærerinder.
Natalie afsluttede i 1842 en ikke særlig kundskabsgivende skolegang på Døtreskolen af 1791. Hendes ophold her var blevet betalt af kong Frederik d.6.’s hustru - dronning Marie Sophie Frederikke.
Senere samme år blev Natalie Zahle konformeret, hvorefter hun måtte stå på egne ben.
De efterfølgende 7 år arbejde Natalie som privatlærerinde - først hos nogle slægtninge i Jylland efterfulgt af en læge i Nyborg.
På trods af hendes manglende praktiske erfaring og teoretisk baggrund var Natalie dygtig til at undervise og specielt hendes evner til at vække og begejstre hendes elever og dette kunne vise frem mod den gerning, der på dette tidspunkt endnu var ukendt for hende.
En af Natalies opfindelser var hendes ”onsdagstanke”, der gik ud på at eleverne havde helt fri for lektier samt overhøring en dag om ugen. Denne dag skulle således bruges til samvær, fortælling og oplæsning.
Det var noget særligt, at Natalie allerede som 15-årig i 1842 (samme år som hun færdiggjorde hendes uddannelse på Døtreskolen red.) vidste at opdragelse bestod af andet end pensum og også skulle bestå af åbne sind samt frihed til vækst. Natalie foragtede ikke reelle kundskaber, men det pinte hende, at hun ofte syntes hun kom til kort med hendes begrænsede viden og ofte måtte læse om kap med hendes elever - blot for at kunne holde sig en lille smule foran. Det var ifølge hendes eget udsagn, på dette tidspunkt, at besluttede at hun ville skabe sig en fremtid ved at oprette ”en forhindringsanstalt for dårlige lærerinder”.
7 år senere - i 1849 - tog Natalie til København for at begynde en uddannelse på A. Beyers og E. Bojsens Højere dannelsesanstalt for damer, mens hun arbejde som manuduktør og underviste på sin gamle skole, Døtreskolen.
Natalie bestod institutbestyrerindeeksamen i 1851. Dette skete med hjælp af supplerende privatundervisning.
Herefter lejede hun en femværelses lejlighed beliggende på hjørnet af Holmens- og Hummergade og åbnede et privatlærerindekursus med pension.
På opfordring af bestyrelsen bag en privat pigeskole beliggende i Kronprinsensgade valgte Natalie året efter at overtage driften af denne skole, der på dette tidspunkt havde 50 elever tilmeldt. Bestyrelsen havde hørt om hendes pædagogiske ideer, som de støttede.
Nogle år efter, at Natalie havde overtaget skolen kom der yderligere en snes elever fra Carl Mariboes grundtvigske Dannerkvindeskole.
I 1856 flyttede både skolen og kursus til bedre bolig og kom nu til at ligge på adressen Gammel Strand 48.
Grundet de snævre rammer hendes virksomhed havde i dens første 25 år, var den helt i overenstemmelse med Natalies ideal af skolen som værende ”et samliv”. Blandt andet grundet travlhed med driften af hendes virksomhed, så havde hun selv ikke det store privatliv eller egentlig fritid, da hun ud over at stå for administrationen af skolen også underviste børnene i aldersgruppen 8-14 år efterfulgt af de voksne elever frem til kl.20.
Natalie Zahle valgte i 1877 at løbe en risiko ved at låne penge tiæ at bygge sit eget skolekompleks, der skulle ligge på et af de nu frilagte voldarealer - rareen mellem Nørrevold og Linnésgade.
Hun havde i 1885 tilbagebetalt alt hvad hun havde lånt til opførelsen af skolekomplekset og valgte på dette tidspunkt at lade skolen overgå til en selvejende institution, som hun selv var overbestyrerinde for. Denne stillig besad hun frem til 1900.
Fra skolens grundlæggelse var Natalie ivrig for at eleverne på pigeskolen skulle have mulighed for at fortsætte deres uddannelse efter afslutninge af deres ordinære skoletid og hun valgte derfor i 1860 at oprette et fortsætterkursus. Dette kursus eksisterede frem til 1911, men i perioden 1866-77 blev det dog drevet som en højskole.
Efter oprettelsen af kursus for almuelærerinder i 1862 havde Natalie lagt grundstenen til det senere N. Zahle Kvindeseminarium.
Natalie blev i 1891 tildelt Fortjenstmedaljen i guld.
Efter at være flyttet til København blev Natalie stærkt påvirket af den grundtvigske menighed ved Vartov og det var i grundtvigsk ånd, at undervisningen i historie og modersmålet altid var et fundament i hendes egen skolegerning.
Da Natalie var ung drømte hun om at indgå ægteskab, da familielivet betød meget for hende. Dette medførte at hun på et tidspunkt valgte at tage tre af hendes elever til sig som plejebørn. Hendes holdning var underligt nok, at kvindens naturlige opgave lå i hjemme, men hun satte uden tvivl sin kraft ind på det hun kaldte ”kvidens indre frigørelse”. Dette indebar kvindens ret til og mulighed for at tilegne sig den viden samt de kundskaber, der for den enkelte kvinde var nødvendige for kvindens personlige udvikling.
Når det kom stil stillingen som værende skoleleder, så havde Natalie en enestående evne til at sammensætte en for eleverne betydningsfuld lærerkreds og hun udvalgte lærer, der ikke havde et akademisk kendt navn og i nogle tilfælde heller ikke stor faglig dygtighed, men de havde dog det til fælles, at de var i besiddelse af inspirerende fortællerglæder samt pædagogisk originalitet.
Natalie respekterede viden samt professionel dygtighed højt.
Natalie levede i den nationalliberale epoke og Carl Ploug var blandt hendes nære venner. Når det kom til religion, så tilhørte Natalie den gammelluthersk tankegang - hun var dog blevet farvet af den grundtvigske tankegang.
En af dem, der holdt foredrag på hendes kursus, var Georg Brandes.
Natalie var med til at ændre datidens pigeskoles formål fra at uddanne kvinderne i selskabelig dannelse til at tilbyde dem real undervisning og karakteropdragelse og med sin skole samt ideer kaldte hun en række af datiden betydelige mandlige undervisere frem. Noget af det væsentligste ved Natalies skole var, at hun uddannede og ansatte et hold af energiske, særprægede og evnerige kvinder.
Den kvindefrigørelse der fandt sted i slutningen af 1800’tallet har blandt andet sin baggrund i Natalie Zahles virke.
Natalie valgte i 1903 at opgive hendes stilling som leder af seminariet og fra 1905 holdt hun også med at undervise, men virkede dog som vikar efter behov i perioden 1908-09 - på dette tidspunkt var hun 82 år gammel. Hun deltog dog i lærerådets møder frem til 1913.
Natalie Zahle døde 11. august 1913 i Vedbæk og er begravet Vestre kirkegård i København.
Næste uges blogindlæg bliver i samme boldgade, da det omhandler Th. Lang.
Hvis du har kommentarer, ris eller ros til min blog er du som altid velkommen til at efterlade en kommentar.
Har det et forslag til et emne, du ønsker formidlet i denne blog, så er du velkommen til at kontakte mig.
Har du brug for at få hjælp til historisk research, så er du også velkommen til at sende en mail på Perlen100@gmail.com
