torsdag den 30. juli 2020

Th. Lang



Th. Lang blev født Theodora Vilhelmine Linderstrøm Lang den 3. maj 1855 i Vemmetofte af lærer og kantor Theodorus Lang (1802-61) og dennes hustru af ægteskab nr. 2, Ulricha Johanne Linderstrøm (1822-1900).

 

Hun var dansk seminarierektor og skoleleder.

 

Da hun var 6 år gammel, døde hendes far.

Hun blev hjemmeundervist af hendes mor. Senere tog en lærerindeuddannelse fra Frøken Vestergaards kursus for lærerinder.

 

Som 16-årig flyttede hun til København for at uddanne sig til lærerinde. Efter endt uddannelse, arbejdede hun i 7 år, som lærerinde i private hjem.

Hun forsøgte at udvide sin uddannelse, men da hun på daværende tidspunkt havde påtaget sig at passe hus ved siden af hendes job som lærerinde, så var dette ikke muligt.

 

I 1881 meldte Th. Lang sig ind på N. Zahles skole, som hun tog eksamen fra året efter. Herefter flyttede hun til Silkeborg, hvor hun blev leder af en mindre pigeskole.

Som administrator var Th. Lang dygtig og havde gode pædagogiske evner. Dette medførte at hun hurtigt blev respekteret og fik flere og flere elever.

Grundet hendes respekt blandt nogle af Silkeborgs fremtrædende borgere, så kunne hun låne penge, så hendes pigeskole kunne blive udvidet og få plads til alle de elever, der blev optaget. Denne udvidelse, der indeholdt en kostafdeling for udenbys elever blev indviet i 1886.

 

Th. Lang var af den holdning, at det var vigtigt med tidlig skoleundervisning og at der var behov for en kortere kvindelige læreruddannelse.

 

I årene 1890-91 deltog hun i drøftelserne om grundlæggelsen af et statsforskoleseminarium og disse drøftelser endte ud i grundlæggelsen af den første folkeskolelærerindeuddannelse i Danmark, der blev indviet i 1891 og hørte under hendes skole.

 

Th. Lang kom til at sidde med i flere uddannelsespolitiske udvalg, hvor hun også mødte stor respekt.

 

Sammen med skolelederen Louise Winteler stiftede hun i 1893 foreningen Den danske pigeskole.

 

Der blev i 1896 tilknyttet et statsanerkendt lærerseminarium til Th. Langs skole.

 

I forbindelse med hendes 25-års jubilæum i 1907 modtog Th. Lang fortjenstmedaljen i Guld.

Samme år blev der tilknyttet et gymnasium med fællesundervisning af både drenge og piger til hendes skole.

 

Noget af det specielle ved Th. Langs seminarium var, at praktikundervisningen havde en central placering i undervisningen - dette var noget særligt efter datidens forhold. Der blev desuden også undervist i både skolekøkkenet og skolehavegerning.

 

Th. Langs skolekompleks var opbygget med stor ihærdighed samt målbevisthed og både undervisningens indhold samt arbejdsformer havde deres særlige præg.

 

Th. Lang fortsatte med at dygtiggøre sig igennem deltagelse i videreuddannelseskurser samt studierejser til udlandet.

 

Det var Th. Langs ønske at give datidens unge et sundt, friskt og fornøjeligt ungdomsliv, da hun anså dette som værende den bedste forberedelse til et kristent voksenliv.

 

Th. Lang valgt i 1918 at gøre sine skoler til selvselvejede institutioner for på denne måde, at sikre at de kunne forblive frie, kristne skole.

 

Igennem artikler og foredrag gjorde Th. Lang sig til talsmand for en eksamensfri børneskole, en forbedret semninarieuddannelse samt for oprettelsen af en særlig faglæreruddannelse med fokus på sang, musik og sprogfag.

Hun deltog også i arbejdet for at der skulle ydes tilskud til private skoler og pension til lærerne ansat ved de private skoler.

 

Th. Lang var desuden også i en årrække redaktør af tidsskriftet ”Bog og Naal” - nordisk tidsskrift for kvindelig opdragelse og undervisning.



 

Hun døde den 16. december 1935 i Silkeborg og er begravet på Østre Kirkegård i samme by.

 

Næste uges blogindlæg omhandler forfatterinden og billedkunstneren Dea Trier Mørch.

 

Hvis du har kommentarer, ris eller ros til min blog er du som altid velkommen til at efterlade en kommentar.

 

Har det et forslag til et emne, du ønsker formidlet i denne blog, så er du velkommen til at kontakte mig.

 

Har du brug for at få hjælp til historisk research eller andet historierelevant arbejde, så er du også velkommen til at sende en mail på Perlen100@gmail.com

 

2 kommentarer:

  1. TAK for bloggen!! Det er utrolig interessant at læse om store danske kvinder, som jeg i dette tilfælde aldrig har hørt om før!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for rosen :-) Er så glad for at min blog falder i din smag :-)

      Slet

SOPHIE ALBERTI - Kvindesagskvinde & søster til justisminister (og bedrageridømte) P. A. Alberti

Først vil jeg god komme med en undskyldning til de af mine (få) læsere, som elsker min blog. Jeg beklager dybt, at jeg ikke har haft psykisk...