Birgitte Gøye - Kvinden bag Herlufsholm

Dette blogindlæg omhandler kvinden som var med til at grundlægge Herlufsholm og er skrevet ved hjælp af blandt andet Herlufsholms hjemmeside.

Birgitte Gøye blev født så vidt det vides omkring 1511, som datter af godsejer og rigshofmester Mogens Gøye og dennes hustru Mette Bydelsbak.

Hun havde to søstre Sophie og Elline Gøye og en halvbror Christoffer Gøye.

Da Birgitte var omkring 1 år mistede hun sin mor og hun blev herefter sendt til Ringkloster, som lå ved Skanderborg, da hun skulle opdrages som datidens adelige kvinder - i gudsfrygt, tugtighed samt høviskhed.

I 1515 flyttede Birgitte tilbage til hendes far, der på dette tidspunkt havde giftet sig igen – denne gang med Margrethe Sture. Hun boede hos dem frem til 1528, hvor hun efter Margrethes død flyttede ind hos hendes storsøter Sophie og dennes mand Mogens Bille. Men da Sophie døde i 1537, så flyttede Birgitte ind hos hendes sidste søster Elline. Dette ophold blev dog afbrudt, da Birgitte blev kaldt til hoffet og tilbudt at blive kammerjomfru for Dronning Dorothea.

Det var i forbindelse med hendes liv som Dronningens kammerjomfru, at Birgitte lærte kongedatteren Anna (den senere kurfyrstinde af Sachsen) at kende.

Imens Birgitte boede hjemme hos hendes far, blev hun som 14-årig (i 1525) trolovet med Jesper Daa til Enggård. På dette tidspunkt var en trolovelse bindende og manglede kun kirkens velsignelse for at blive gennemført. Birgitte gjorde modstand mod dette ægteskab. Denne modstand anså hendes far og stedmor som værende en barnegrille og de håbede, at den med tiden ville aftage. Men efter 15 års modstand, så valgte kongen herefter at gribe ind og befale Københavns universitetets professorer samt rigets bisper, at prøve trolovelsens gyldighed og det lykkedes herefter Birgitte at få gjort trolovelsen ugyldig. Dette skete i 1539. Dette skete muligvis med hjælp fra Dronning Dorothea, hvis kammerjomfru Birgitte på dette tidspunkt var blevet. Som Dronningens kammerjomfru havde Birgitte et nært forhold til Dronningen.

Året forinden – i 1538 - havde Kong Christian d. 3. endvidere udstedt en reces, der forbød forældre og værger at arrangere ægteskab for deres børn, før de havde nået myndighedsalderen. Kongens deltagelse i affæren må ses i lyset af den juridiske status, som en trolovelse havde. Indtil Kong Frederik d. 2.s ægteskabsordinans af 1582 var det den retsstiftende del af en ægteskabsindgåelse, mens kirkevielsens formål alene var at velsigne en allerede indgået kontrakt.

Det var muligvis igennem hoffet, at Birgitte mødte Herluf Trolle, med hvem hun blev gift i 1544. På dette tidspunkt blev Herluf Trolle anset for værende et godt parti til Birgitte Gøye.

Nogle måneder før deres ægteskab fik Herluf Trolle pantebrev på Ringkloster, som Birgitte på dette tidspunkt havde arvet efter hendes far. Der døde i 1544.

Efter faderens død havde Birgitte også arvet Sigbritsgård i København og Græsegård i Nordsælland, hvortil avlsgården Hillerødsholm hørte. Parret gjorde Hillerødsholm til hovedgård, men forlod allerede i 1560 det nybyggede hjem. Denne flytning skyltes, at Kong Frederik d. II i forbindelse med lensreformerne ytrede ønske om at få Hillerødsholm som krongods for at kunne samle kronens jordbesiddelser i Nordsjælland. Ved et mageskifte i 1560 overtog Herluf Trolle og Birgitte Gøye Skovkloster ved Næstved og omdøbte det til Herlufsholm.

Det er særlig i forbindelse med den skole for “ædlinger og andre ærlige mænds børn i Danmarks rige”, som de stiftede på Herlufsholm, at Birgittes navn i dag er kendt. 

Den ulige ejendomsfordeling ægtefællerne imellem kan læses af det gensidige forsikringsbrev, som parret udstedte i 1549: Hvis Herluf Trolle levede længere end Birgitte, og såfremt de ingen børn fik, skulle han have hovedgården Græsegård på livstid. Overlevede hun derimod ham, skulle hun derimod arve alt hans jordegods. 

Det var Herluf Trolles og Birgitte Gøyes ønske at skabe en skole på Herlufsholm, som skulle bygge på de kristne humatistiske traditioner, der var grundstenen i begges livssyn.

Inspirationen til Herlufsholm kom formentlig fra Sachsen, hvor Herluf Trolle selv havde studeret. 

Men 1 måned efter skolens fundatsen i 1565 døde Herluf Trolle, der deltog som rigets øverste admiral i et søslag i forbindelse med Den Nordiske Syvårskrig. Herefter blev Birgitte skolens første leder.

1567 frasagde Birgitte sig forstanderskabet for Herlufsholm og bad i overensstemmelse med fundatsens ordlyd rigsrådet om at vælge en skoleherre. Enken føjede til fundatsen, at skoleherren skulle vælges fra hendes egen eller hendes mands slægt nu og i fremtiden. I et forsøg på at sikre sig mod arvekrav fra slægtninge stadfæstede hun ved samme lejlighed afståelsen af godset, men trods disse forholdsregler rejste blandt andre hendes halvbroder Christoffer Gøye krav på stiftelsens besiddelser. Først efter Birgittes  død i 1574 blev der nået en afgørelse. Herlufsholm Stiftelse fik kongelig lås i 1575, og dens ejendomsret til gård, gods, bohave og bibliotek var dermed sikret.

Hendes første tid som enke var præget af en del usikkerhed samt mange flytninger. I 1566 blev hendes lensbrev på Tølløse opsagt og i 1571 mistede hun sine to øvrige len Kappelgården ved Køge og Ringkloster ved Skanderborg. 

Hendes gård i København var ikke egnet til fast bolig, og Herlufsholm havde hun skænket bort. Enkedronning Dorothea kom hende herefter til undsætning og forlenede hende med Åkær ved Horsens. Men da enkedronningen døde i 1571, mistede Birgitte også denne forlening. Flere slægtninge forsøgte da at hjælpe, og Sibylle Gyldenstierne, der var gift med hendes fætter, tilbød hende Sortebrødrekloster i Næstved. Efter en omfattende istandsættelse af bygningen flyttede Birgitte dertil i 1572. Kort tid efter gav kronen hende livsbrev på herregården Ydernæs syd for Næstved. Når hun valgte det forfaldne kloster i Næstved som domicil, skyldtes det givetvis hendes fortsatte engagement i det nærliggende Herlufsholm.

Birgitte fik ingen børn, men igennem Herlufsholm Stiftelse knyttede hun kontakter til adelsmænd, som hun korresponderede med livet igennem og i hendes ligprædiken blev der nævnt, at hun ”optugtede og opdrog mange høviske jomfruer og giftede dem ærligt og vel fra sig”.

Birgitte var en aktiv velgører, havde et nært forhold til enkedronning Dorothea og kurfyrstinde Anna af Sacshen, og hendes rolle som opdrager for unge adelskvinder var hendes hjem et centrum for den danske adel og især for standens kvinder. 

Selv efter hun flyttede fra Herlufsholm, var hun engageret i skolen.

Birgitte Gøye døde som 36-årig i 1574 og herefter arvede hendes to søskende efter hård kamp, hvad hun ikke havde givet bort.

Birgitte Gøye er begravet i Herlufsholm Klosterkirke.

Herlufsholm Klosterkirke. Øverste billede er fra 2013 og det nederste er fra 2010. © https://www.gravsted.dk/person.php?navn=birgittegoeye

Hvis du har kommentarer, ris eller ros til min blog eller har du et emne du ønsker formidlet i denne blog, så er du som altid velkommen til at efterlade en kommentar i forbindelse med dette indlæg eller kontakte mig igennem dens instagramprofil eller facebookside.

 

Har du brug for at få hjælp til historisk research eller andet historierelevant arbejde, så er du også velkommen til at sende en mail til Perlen100@gmail.com