Denne uges blogindlæg omhandler kulturpersonligheden og kvinden på Bakkegården, Kamma Rahbek, som jeg hørte om første gang i Liv Thomsens hyggelige dokumentarserie ”1800-tallet på vrangen”.
Kamma Rahbek blev født Karen Margrethe Heger den 19. oktober 1775 i København. Hun var datter af Hans Heger og hustru Anna Louise (f. Drewsen red.)
Hun var dansk kulturpersonlighed og salonværtinde.
Karen Margrethe fik hurtigt kælenavnet ”Kamma” af hendes lillesøster Christiane.
Kamma voksede op på familiens gård beliggende i Nørregade i København og var livet igennem stærk religiøs og selv ikke N-F.S. Grundvigs ortodoksi stod hun uforstående overfor.
Hendes far ejede en bryggergård, men arbejdede også som assessor i Hof- og Statsretten. Faderen var en alsidig mand, som også beskæftigede sig med møbelsnedkeri, æskefremstilling, botanik samt havebrug. Foruden at interesserer sig for blandt andet astronomi, musikalsk komposition, tegning og skønlitteratur.
Det var med baggrund i faderens interesserer for romanske sprog, at Kamma lærte at læse fransk, italiensk, spansk, latin og græsk samt tysk.
Mange af faderens boglige og kreative interessere blev videreført til den videbegærlige Kamma, der af faderen blev opfordret til at uddanne sig samt lade sig danne.
Som 10-årig lærte Kamma engelsk med hjælp af hendes bror Peder og senere i livet lærte hun også portugisisk, så man kan roligt sige hun var multi-sproglig.
Da Kamma var barn, blev hun optaget på et af Københavns kendte pige-institutter, der var ledet af Anette Lucie Linde og hjemme modtog hun tegneundervisning, hvor hun blandt andet modtog undervisning af den unge Bertel Thorvaldsen.
I hendes ungdom førte hun i en kort periode en brevudveksling med Knud Lyne Rahbek. Disse breve blev skrevet på fransk. Senere førte hun en brevudveksling på engelsk med veninden Hanne Langberg, for at holde hendes sproglige niveau ved lige.
Selvom om Kamma valgte at læse meget skønlitteratur på deres originalsprog, så var det sjældent hun talte andet end dansk.
Det var igennem hendes bror, Carl, at Kamma blev introduceret til Knud Lyne Rahbek, der som værende blandt Carls venner, kom i barndomshjemmet.
De blev forlovet i 1796 og to år senere - i 1798 - blev de gift, hvorefter Kamma flyttede ud på Knuds lejede værelser på Bakkehuset.
4 år senere fik Knud mulighed for at købe Bakkegården, der på dette tidspunkt var en firlænget gård.
Efter dette køb valgte ægtepakke Rahbæk at flytte ned i en større lejlighed beliggende i stueetagen, hvor de boede frem til deres død - i henholdsvis 1829 og 1830.
Kamma og Knud fik aldrig børn, men havde forskellige plejebørn boede i perioder. Blandt disse var den senere forfatter Johan Ludvig Heiberg, der var søn af Kamma og Knuds nære venner, Thomasine Gyllembourg og Peter Andreas Heiberg.
Blandet andre beboere i Bakkehuset var Kammas bror og Knuds ven, Carl, som boede der frem til 1809.
Fra 1802 og mange år frem skabte Kamma og Knud sammen med Kammas søskende, Carl, Christiane, Stephan (og hans senere hustru, skuespillerinden red.) Eline Heger samt Adam Oehlenschläger (der senere blev forlovet med Kammas lillesøster Christiane red.) et litterært mødested beliggende på Bakkehuset.
Den personkreds der havde sin gang på Bakkehuset blev med tiden udvidet, så den kom til at inkludere store dele af datidens centrale forfattere, redaktører, undervisere samt øvrige meningsdannere og på denne måde blev Bakkehuset centrum for den tidlige litterære offentlighed i København og fik stor betydning for især romantikkens digtere efter år 1900. Blandt de digtere, man kunne møde på Bakkegården var Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann og Johan Ludvig Heiberg samt H. C. Andersen. Flere af de unge digtere lejede sig for periode ind hos ægteparret Rahbek.
Kamma tilbragte meget af hverdagen alene på Bakkehuset og modsat hendes mand, så tog hun sjældent ind til København, men hvert år tog hun på rejse til Hamborg for at indkøbe papirmaterialer og lignende, der skulle bruges i forbindelse med hendes fremstilling af æsker.
Selvom hun var alene på Bakkehuset, så fandt hun aldrig tid lang, da hun havde travl med En vidtstrakt korrespondance samt at arbejde i haven, hvor hun blandt andet dyrkede sjældne blomster. Skikken med at sende blomster ved festlige lejligheder menes at stamme fra hende.
Specielt berømt i tiden var Kammas tebord og det var selvom om deres økonomi ikke tillod ekstravagance.
I forbindelse med den engelske invasion i 1807 måtte ægteparret Kamma og Knud Rahbek forlade Bakkehuset og under bombardementet opholdt Kamma sig i faderens gård.
Det usædvanlige ved Kamma Rahbek er, at hun er blevet berømt alene igennem hendes privatliv. Hun var ikke forfatter og efterlod sig kun sine utallige breve, som hun skrev uden tanke på at de skulle offentliggøres.
Kamma Rahbek døde den 21. januar 1829 på Frederiksberg og hun er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.
Næste uges blogindlæg omhandler den danske instruktør og manuskriptforfatter Jytte Hauch-Fausbøll.
Hvis du har kommentarer, ris eller ros til min blog er du som altid velkommen til at efterlade en kommentar.
Har det et forslag til et emne, du ønsker formidlet i denne blog, så er du velkommen til at kontakte mig.
Har du brug for at få hjælp til historisk research eller andet historierelevant arbejde, så er du også velkommen til at sende en mail på Perlen100@gmail.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar