Dette blogindlæg omhandler en af de kvinder, som gjorde det muligt for kvinder som forfatteren bag blogindlægget at tage en universitetsuddannelse, da hun gik forrest i kampen om at tillade kvinderne adgang til universiteterne i Danmark.
Denne kvinde var Nielsine Nielsen, der blev født som den yngste af 6 børn i området omkring Svendborg. Hendes far var skipper og født i Troense og moren kom fra landet i nærheden af København.
Nielsines ældste bror fik arbejde på et skib, mens Nielsine og hendes 4 søstre havde er frit barneliv ved vandet uden meget skolegang.
Nielsine elskede botanik, men blev taget ud af skolen ligesom dette fag begyndte at optage hendes interesse. Baggrunden for hendes afbrudte skolegang var, at hun skulle konfirmeres.
I løbet af de kommende år efter hendes konfirmation ændrede hendes hjem sig karkant, da hendes bror forsvandt med hans skib i en storm og en af hendes søstre døde af tyfus. Nielsine var også meget syg (evt. af tyfus red.) på dette tidspunkt. To af hendes søstre flyttede grundet indgåelse af ægteskab også hjemmefra i denne tidsperiode.
Nielsine var videbegærlig og denne lyst til at lære fik hun stillet igennem bøgerne i den lokale foredagsforenings bibliotek og hun følte det som en befrielse, da hun som 18-årig flyttede til København, hvor hun flyttede ind på et undervisningspensionat. Baggrunden for at hun flyttede fra Svendborg til København var, at hun ville uddanne sig til lærerinde.
Da hun havde boet i København i to år, flyttede hun til landet ved Horsens, hvor hun arbejdede som lærerinde i et år. Herefter flyttede hun til Christiansminde.
Det ændrede hendes liv radikalt, da hun en dag i 1873 læste i en avis, at en amerikansk kvinde var blevet uddannet læge. Dette medførte at Nielsine flyttede tilbage til København, hvor hun på trods af meget modstand fik taget en studentereksamen 1874, samtidig med at hun fortsatte med undervisningen af børn.
Da Nielsine fik hendes studentereksamen, så var i sammen med Marie Gleerup, de første danske kvinder, der tog en studentereksamen.
Livet som studerende blev en åbenbaring for Nielsine, der efterhånden var begyndt at få støtte fra de radikale kvindekredse. Nielsines drøm var på dette tidspunkt at læse til læge på Københavns universitet (KU red.).
Dette virkede dog noget svært, da KU på dette tidspunkt ikke optog kvindelige studerende. Dette afholdte dog ikke Nielsine fra at ansøge om en plads på medicinstudiet. Denne ansøgning indeholdt en anbefaling fra den præst, der havde konfirmeret hende.
Da Nielsine søgte om optagelse op universitetet var det allerede muligt for kvinder at tage en videregående uddannelse i USA, Schweiz, Rusland, Frankrig og Sverige, og det var derfor ventet, at spørgsmålet før eller siden ville blive taget op i Danmark. Nu blev det imidlertid Nielsens ansøgning, der gav anledning til, at spørgsmålet kom på dagsordenen hos myndighederne. Hun søgte i 1874 Kirke- og Undervisningsministeriet om dispensation til at tage eksamen artium (studentereksamen) med henblik på at studere lægevidenskab. Ansøgningen blev sendt til høring ved universitetet.
Sagen var dog så principiel, at det lægevidenskabelige fakultet først skulle udtale sig og ni professorer havde store betænkeligheder ved at optage hende.
De mente dog også, at hun burde optages. Den tiende professor var imod at give kvinderne adgang til universiteterne.
Der gik 1,5 år før sagen blev afsluttet ved, at der ved kongelig anordning blev bestemt, at der kunne optages kvindelige studerende ved universitetet.
Denne kongelige anordning blev udstedt den 25. juni 1875 og gav de danske kvinder adgang til universiteterne - det var dog stadig ikke muligt for dem at læse teologi. Kvinderne kunne heller ikke få adgang til stipendiemidler.
Nielsine selv fik aldrig noget personligt svar, men blev dog optaget på medicinstudiet. Efter mange hårde års studier, blev hun i 1885 Danmarks første kvindelige uddannet læge.
I løbet af hendes studietid havde hun oplevet modstand både fra professorer og andre studerende, men blandt hendes støtter var den fremtrædende politiker og læge C. E. Fenger og kvindesagsforkæmperen Marie Rovsing. Marie Rovsing støttede hende økonomisk igennem hendes studier.
Hun havde også i løbet af hendes studietid været på praktikophold samt studeret i udlandet.
Efter endt uddannelse nedsatte hun sig med egen praksis i København i 1889.
Nielsine blev i 1906 udnævnt til kommunal specialist i kønssygdomme i henhold til den lov, der samme år havde afskaffet den reglementerede prostitution.
Ideologisk rev Nielsine sig fri af religiøse forestillinger, der havde præget hendes ungdom, og blev tilhænger af kvindesagen, som hun i de tidlige studieår havde afvist. Hun ville være læge og hjælpe folk frem for at repræsentere en sag.
Hun sluttede i stedet op om det moderne gennembruds tanker og Kvindepolitisk lagde hun afstand til majoriteten i Dansk Kvindesamfund under Sædelighedsfejden i 1887. Nielsine argumenterede for, at politisk, social og økonomisk ligestilling var vigtigere end sædeligheden, der blev formuleret som et krav om seksuel ligestilling gennem mænds seksuelle afholdenhed før ægteskab.
Hun indfandt sig på den venstrefløj af kvindebevægelsen, der kæmpede for kvinders valgret, bl.a. som formand for Kvindevalgretsforeningen i 1893-98. Partipolitisk tilhørte hun den radikale fløj i Venstre.
I 1904 blev hun en af de første tre kvinder i Københavns Liberale Vælgerforenings hovedbestyrelse (fra 1908 Københavns Radikale Venstreforening).
Nielsine drømte om at få en videnskabelig karriere, men grundet modstand i samfundet, så endte hun som privatpraktiserende læge.
Hun døde af sukkersyge i 1916.
Nielsine er i dag kendt som en af datidens kvindesagsforkæmpere.
Hvis du ønsker at læse mere om Nielsine Nielsen har Dorthe Chakravarty & Sarah von Essen skrevet en bog om hende, der kan købes igennem følgende link:
https://www.saxo.com/dk/nielsine-nielsen_dorthe-chakravartysarah-von-essen_indbundet_9788793590458
Desuden har rigsarkivet oploadet et kildesæt om hende og retten til uddannelse.
Dette kildesæt kan findes via følgende link:
Hvis du har kommentarer, ris eller ros til min blog er du som altid velkommen til at efterlade en kommentar i forbindelse med dette blogindlæg.
Har det et forslag til et emne, du ønsker formidlet i denne blog, så er du velkommen til at kontakte mig.
Har du brug for at få hjælp til historisk research, så er du også velkommen til at sende en mail på Perlen100@gmail.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar