Danmarks kvindehistorie 1849-1915

Det Danmark de i denne blog præsenterede kvinder, var en del af, var et for nylig samfundsændret land. Denne samfundsændring skete med indførelsen af Danmarks riges første Grundlov af 5. juni 1849, der blandt andet medførte, at Danmark blev et konstitutionelt monarki. Dette betyder et land med et forfatningsbaseret monarki.

 

Når det kommer til dagligdagen for datidens kvinder, så medførte den ny-indførte grundlov ikke de store ændringer for dem, da de hørte under de 7 F’er, der blandt andet ikke havde stemmeret samt var valgbare til hverken Rigsdagen eller Folketinget. Disse 7 F’er var: Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.

Kort overblik over de vigtigste kvindehistoriske årstal:

1817 –> Dansk Kvindesamfund stiftes.

1885 -> Kvindelig Fremskridtsforening stiftes.

1886 – 1888 -> De første lovforslag om kvindernes valgret rejses i Folketinget.

1889 -> Kvindevalgretsforeningen stiftes

1893 -> New Zealand indfører kvindelige valgret som det første land i verden.

1901 -> Systemskiftet 1901.

1908 -> Den kvindelige, kommunale valgret indføres.

1915 -> Den kvindelige politiske, valgret indføres.

1916 -> Kvinderne kan for første gang stemme ved en folkeafstemning. Dette sker i forbindelse med folkeafstemningen om salget af de Dansk-Vestindien/De Vestindiske Øer.

 

Med indførelsen af Danmarks første grundlov den 5. juni 1849 havde Danmarks nyudnævnte liberale regering været med til at udforme landets første demokratiske love.

De første trin til ligestilling i Danmark kom, da Rigsdagen indførte en ligestillingspakke, der gav lige arveret, lige myndighed og lige næringsfrihed. Dette skete i 1857. Arveloven berørte alle kvinder, imens myndigheds- og næringslovene galt de fraskilte, forladte og ugifte kvinder.

Allerede året før, i 1856 – var der et flertal for et lovforslag om at give kvindelige husstandsoverhoveder valgret til bestyrelserne i de såkaldte frie fattigkasser. Disse skulle have hørt under kirken, men da de blev lagt under kommunerne, så bortfaldt kvindevalgretsforslaget.

Gennembruddet for indførelsen af kvindelig valgret på kirkeområdet kom, da loven ”lov om valgmenighed” blev indført i 1868, da denne gav ”familiefædre, enker og andre personer med Husstand” ret til at danne menigheder uden for statskirken.

Denne valgmenighedslov var en del af den demokratiseringsproces på kirkeområdet, som Grundloven foreskrev. Processen blev dog forsinket af den politiske ustabilitet, som nederlaget i 1864 havde medført.

Forsinkelsen gik blandt andet udover en række reformer, der i dag er kendt som forfatningskampen. Denne inkluderede blandt andet en række forslag om at give alle menigheder ret til at ansætte kvindelige præster.

Så med formuleringen ”Valgret og valgbarhed til menighedsraadet have mænd og kvinder” satte ”Lov om menighedsraad”, der blev indført i 1903 skel i dansk politisk historie, ved at introducere ligestilling og almindelig valgret i moderne betydning.

Det var altså ikke helt nyt, da Fredrik Bajer stillede sit lovforslag om indførelsen af kvindelig stemmeret i 1886.

Fredrik Bajer havde været en af drivkræfterne i forbindelse med indførelsen af loven ”Lov om gifte kvinders raadighed over, hvad hun erhverver ved selvstendig virksomhed” i 1880 og havde i denne forbindelse gjort sig til talsmand for indførelsen af borgerrettigheder til de gifte kvinder. Han var efter at have studeret både den danske og internationale politiske historie grundigt, blevet overbevist om, at kvindebevægelsen tog fejl ved at anse valgret for at være stigen til alle reformer. Fredrik Bajer anså den menige ægteskabslovgivning for at være blandt de største problemer, da denne gjorde hustruer umyndige.

Efter den privilegerede kommunale valgret var blevet indført i lande såsom Sverige, Finland, England og Island anså Frederik Bajer den største barriere mod indførelsen af kvindelig valgret som værende nedgjort.  På Island var det sket med den danske regerings godkendelse. Det lå også i luften at Danmark ville følge trop, men Landstinget gik imod i 1888, da Carl Ploug formulerede dagsorden med ordene:

”Da Landsthinget formener, det hverken vil være i Kvindernes eller i samfundets Interesse, at der tildeles dem Valgret, gaar det over til Dagsordenen”.

Ifølge Frederik Bajer var familiepatriarkatet vigtigere for partiet Højre end indførelsen af den kvindelige valgret og dette blev bekræftet, da Landstinget i 1899 flyttede sit fokus fra den kvindelige valgret. Dette skete efter indførelsen af loven ”Lov om Formueforhold mellem Ægtefæller”. Efter denne lovs indførelse, beholdt ægtemændene deres position som familiens overhoved samtidig med at deres koner opfyldte de krav om myndighed, selvforsørgelse samt skattebetaling som datidens valglov krævede.

 

Ønsker du at vide mere om argumentationsformerne bag debatten, som medførte indførelsen af den kvindelige valgret, så er du velkommen til at sende en besked, da jeg gerne tilsender dig mit historiespeciale, der omhandler dette emne.

 

Det kommende blogindlæg vil fokusere på den kulturelle del af det dansk samfund i slutningen af 1800-tallet. Dette indlæg vil blandt andet redegøre kort for det der den dag i dag er kendt som værende "Sædelighedsfejden".

 

Skulle du have kommentarer ris eller ros til min blog er du som altid velkommen til at efterlade en kommentar.

Har det et forslag til et emne, du ønsker formidlet i denne blog, så er du også velkommen til at kontakte mig.

Har du brug for at få hjælp til historisk research, så er du også velkommen til at sende en mail på Perlen100@gmail.com