Elisabeth Grundtvig er født Johanne Elise Grundtvig i København (Vartov), den 1. december 1856 og hun dansk litterat, oversætter, kvindesagskvinde.
Hende forældre var cand.teol., premierløjtnant, senere kontorchef Johan Grundtvig (1822-1907) og Oline V. C. Stenersen (1828-93).
Hendes far var søn af digteren Nikolai Frederik Severin Grundtvig (N.F.S. Grundtvig).
Elisabeth havde to søskende Stener Grundtvig og Vilhelm Grundtvig.
Elisabeth forblev ugift igennem hele livet og fik heller ingen børn.
Hvornår samt hvorfor Elisabeth gik fra hendes fødenavn Johanne Elise til Elisabeth har det ikke været muligt at finde svar på.
Elisabeth Grundtvig blev uddannet lærer fra N. Zahles kursus, men hun gjorde aldrig brug af den institutbestyrerindeeksamen, som hun tog 1884.
Hun var redaktør på dansk kvindesamfunds blad ”Kvinden og samfundet” i perioderne 1885-86 samt 1890-95. I perioden 1887-89 redigerede hun selskabets småskriftserie, ligesom hun i perioden 1887-90 var medlem af samfundets styrelse.
Elisabeth er i dag mest kendt for den offentlige rolle, som hun spillede i sædelighedsfejden, som fandt sted i hele norden i slutningen af 1880’erne.
Hun holdt et foredrag i dansk Kvindesamfund den 16. marts 1887, som kort efter blev trykt i Dansk Kvindesamfunds blad ”Kvinden og Samfundet” under overskriften ”Nutidens sædelige Lighedskrav”. I dette foredrag forsvrede hun datidens kvinders værdighed samt selvstændighed ved at gå til angreb på datidens frisindede seksual-moralske strømninger som kunne ses i både i ind- og udland. Hun stillede blandt andet følgende spørgsmål "Skal Kvinderne blive som Mænd eller Mændene som Kvinder?", hvilket hun besvarede entydigt med at kvinden havde et værd i sig selv og ikke skulle underordne sig mændenes forestillinger og krav.
I dette foredrag gav Elisabeth også sit bud på, hvorledes datidens kvinder kunne gøre op med samfundets udbredte seksuelle dobbeltmoral. Et af budskaberne i dette foredrag var at datidens kvinder måtte fremsætte ”et sædeligt lighedskrav” og herigennem kræve det samme af mændene, som der blev krævet af dem selv - nemlig kyskhed inden ægteskabet og seksuel troskab inden for ægteskabet.
Igennem dette foredrag blev Elisabeth en del af den offentlig debat, der fandt sted på dette tidspunkt. Denne debat er efterfølgende blev kendt som ”sødelighedsfejden”.
Elisabeth var den første kvinde, der tydeligt formulerede en kritik af dateidens seksuelle dobbeltmoral og satte ord på sin egen opfattelse af hvorledes kvindens kønsdrift skulle forstås.
Elisabeths holdning fik stor opbakning i samfundet - blandt andet af borgerskabets kvinder og kvindesagsforkæmpere samt den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson.
Dette foredrag medførte at Georg Brandes indledte et rasende angreb mod det, han opfattede som Elisabeths Grundtvigs moralprædiken og hykleri, igennem tre artikler trykt i Politiken den 6.-8. juli 1887. Dette medførte at Elisabeth lagde sag an mod både Georg Brandes og Politiken. Denne sag vandt Elisabeth, hvorefter Brandes' udtalelser om citatfusk, perfidi, brutalitet i tankegangen, blev mortificerede. Herefter forblev Elisabeth nogenlunde uberørt ud af striden, men fra nu af rasede sædelighedsdebatten over hele Norden.
Elisabeth uddannede sig i løbet af denne tidsperiode i stenografi og tog 1890 som den første kvinde eksamen som rigsdagsstenograf, men det var under megen modstand blev hun ansat som stenograf i rigsdagen.
Senere begyndte Elisabeth også at beskæftigede hun sig med oversættelsesvirksomhed og hun oversatte blandt andet alle Selma Lagerlöfs bøger til dansk.
Elisabeth døde den 10. februar 1945 på Sarepta, Frederiksberg. Hun er begravet på Frederiksberg kirkegård, men hendes grav er siden blevet nedlagt.
Hvis du ønsker at læse det uddrag af Elisabeth Grundtvigs foredrag ” "Nutidens sædelige Lighedskrav", der blev trygt i ”Kvinden og Samfundet” i 1887, så kan det gøres via følgende link:
Næste indlæg omhandler den tidsperiode de præsenterede kvinder var en del af - nemlig tidsperioden 1850 til 1915, hvor en grundlovsændring indførte kvindelig valgret og valgbarhed, trådte i kraft.
Hvis du har kommentarer, ris eller ros til min blog er du som altid velkommen til at efterlade en kommentar.
Har det et forslag til et emne, du ønsker formidlet i denne blog, så er du velkommen til at kontakte mig.
Har du brug for at få hjælp til historisk research, så er du også velkommen til at sende en mail på Perlen100@gmail.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar