Dette indlæg omhandler journalisten, politikeren og forfatteren Ellen Strange Petersen, som jeg første gang stiftede bekendskab med i forbindelse med udarbejdelsen af mit historiespeciale ved Århus Universitet, hvor jeg skrev om debatten op til indførelsen af den kvindelige valgret i forbindelse med grundlovsændringen 1915. I denne forbindelse stødte jeg på hendes bog "Kvinderne og valgretten", der blev udgivet i 1965 på forlaget Schultz i anledningen af 50 års jubilæet for indførelsen af den kvindelige valgret.
Hun er lige som de andre kvinder udvalgt til denne fordi hun fortjener at blive skrevet ind i historien.
Ellen Strange Petersen
Ellen Strange Petersen blev født Ellen Rigmor Jensen den 8. september 1913 i Fredericia, som datter af guldsmed Holger Jensen og dennes hustru Martha Nielsen.
Da hun var 7 år gammel flyttede hendes familie fra Fredericia til Kolding, hvor hendes far begyndte at arbejde som selvstændig guldsmed, men da økonomien for guldsmede og andre handlende ind for luksusvarer efter 1. verdenskrig ikke var de bedste, så voksede Ellen op i et beskedent håndværkerhjem. Dette fik dog ingen indflydelse for hendes evner og som 11-årig fik hun en friplads til Latinskolen, hvorefter hun som 16-årig tog en mellemskoleeksamen. Efterfølgende fik hun en friplads i gymnasiet, hvorfra hun blev student i 1932, da hun var 19 år.
Efter at have gennemført gymnasiet fik Ellen en elevplads ved Jyske Tidende, hvor hun var ansat op til og under 2. verdenskrig - helt frem til 1949.
Denne ansættelsen var dog kortvarig afbrudt af et ophold i Frankrig i 1933-34, hvor Ellen arbejdede som au pair, da hun ønskede at lære fransk.
Ellen blev gift første gang den 8. april 1936 med adjunkt Søren Frederik Jerking (født 23. maj 1897 i Hjarup red.) og de fik børnene Bodil (født 1938 red.) og Helga (født 1939 red.).
Søren Frederik var ansat på Kolding højere Almenskole.
Efter indgåelse af deres ægteskab insisterede Søren Frederik på, at Ellen skulle beholde sin stilling som journalist ved Jyske Tidende, hvilket var temmelig usædvanligt på denne tidspunkt.
I 1941 fik Søren Frederik en hjerneblødning, der medførte at han var lam i venstre side.
Ellen og Søren Frederik var gift ind til hans død den 31. oktober 1943.
Hendes mands død i 1943 medførte hårde tider for Ellen, der nu var alene med to døtre og stadig arbejdede som journalist, så for at tjene lidt ekstra, valgte hun, at udleje nogle af hjemmets værelser. Lejerne fandt hun primært blandt journalistelever ved Jyske Tidende, men det var ikke kun dem, der nød godt af Ellens hjem under 2. verdenskrig. Blandt dem, der boede i hendes hjem under krigen fandt man også et højstående medlem af den danske modstandbevægelse, som boede der i 4 måneder.
Ved siden af hendes journalistiske karriere, så var Ellen også politisk engageret og allerede under sin studietid meldte hun sig ind i Det Konservative Folkeparti og hundes interesseområder var blandt andet kvindearbejde og hun var i denne forbindelse med til at oprettelsen af en kvindekreds i Kolding i 1936.
I 1943 kom Ellen ind i Kolding byråd og blev dermed det yngste kvindelige medlem. I byrådet sad hun i Skolekommissionen, Folkekøkkenudvalget, Socialudvalget samt Børneudvalget. Senere blev hun også en del af Børnhaveudvalget samt Skoleudvalget.
Grundet det lange arbejdsdage, der gerne strakte sig fra kl.11 til kl.23 eller 24, så var det svært for Ellen at få hverdagen som journalist ved Jyske Tidende og livet som enlig mor til at hænge sammen, så hun valgte at tage imod jobtilbuddet fra Århus Stiftstidende i 1949 og flyttede herefter til Århus.
Da den daværende chefredaktør ved Århus Stiftstidende, Louis Schmidt ikke tillod hans ansatte, at være politisk engageret, så måtte Ellen på dette tidspunkt indstille hendes politiske karriere, men efter Louis Schmidts død i 1957, så valgte Ellen at vende tilbage til politik og stillede herefter op for Det Konservative Folkeparti i Århus midtkreds og Skjoldelevkredsen.
Som journalist for Århus Stifstidende beskæftigede Ellen sig blandt andet med skole- og socialstof og hun var med til at dække "Spanskrørs-affæren" ved N. J. Fjordsgades Skole i 1952, som i sidste ende ledte til afskaffelsen af den korporlige afstraffelse i Skolen.
På det faglige område interesserede Ellen sig for kollegialt arbejde og var i perioden 1954- 60 medlem af bestyrelsen for Dansk Journalistforening.
Gennem hendes politiske arbejde som medlem af Det Konservative Folkeparti mødte hun professor og politiker Orla Strange Petersen (født 10.december 1905 i København red.), der var medlem af samme parti. Dette bekendtskab udviklede sig til kærlighed og den 4. april 1959 blev de gift.
De fik ingen fælles børn, men havde begge børn fra tidligere forhold.
Deres ægteskab varede til Orlas død den 6. april 1971.
Herefter giftede Ellen sig ikke igen.
Samme år, som hun giftede sig med Orla kom Ellen i Folketinget som suppleant for den daværende undervisningsminister Flemming Hvidberg, men det var dog kun meningen at hun skulle have denne stilling under hans rejse til Palæstina, men da han døde under rejsen, så blev hun siddende i Folketinget frem til valget 1973.
Dette valg gik hårdt ud over de konservative.
Som konservativ politiker var Ellen en markant stemme og dette gjorde hende til et konservativt samlingspunkt imod den venstrebølge, der fandt sted i 1960'erne. Denne opmærksomhed medførte, at hun i 1973 blev angrebet af delegerede fra venstrefløjen under det konservative landsmøde.
Grundet hendes mange års erfaring som journalist, så havde Ellen en pondus, der nærmest gjorde hende selvskrevet til en plads i den kvindekommission, der i 1965 blev nedsat til at undersøge kvindernes ligestilling i samfundet og komme med forslag til hvorledes datidens lovgivning kunne fremme ligestillingen på alle samfundsområder. Hun var desuden med i oprettelsen af Ligestillingsrådet.
Da der i 1965 var 50 års jubilæum for indførelsen af den kvindelige valgret, var Ellen med til at redigerer bogen "Kvinderne og Valgretten", der blev udgivet på initiativ af datidens kvindelige folketingsmedlemmer.
Ellen var også kulturelt engageret, hvilket kom til udtryk igennem hendes medlemskab af repræsentantskabet for Statens Kunstfond fra dens oprettelse i 1964. I forbindelse med dette medlemskab arbejdede hun for en ophævelse af Danmarks Radios monopol.
Ellen var også stærk kritisk over for Christiania, Jens Jørgen Thorsens Jesus-film samt de forhold ved Roskilde Universitet i forbindelse med eksamensforhandlingerne i midten af 1970'erne.
Et af de mere anonyme emner, som Ellen arbejdede med, var lovforslaget fra 1972 om, at børn af en dansk mor skulle have indfødsret. Tidligere var det udelukkende faderens nationalitet, der var afgørende, når det kom til et barns indfødsret.
Efter at Ellens politiske karriere endte ved valget i 1973, så blev hun freelanceskribent ved Morgenavisen Jyllands-Posten.
Hun var desuden i perioden 1977-82 formand for Det Konservative Folkeparti i Århus amt og sad i bestyrelsen for Århus socialpædagogiske Seminarium og Århus Seminarium.
Gennem hendes liv havde der aldrig været tvivl om, hendes standpunkter - hverken politisk eller personligt og hun gjorde en aktiv indsats for kvindebevægelse - både i forhold til foreningsarbejde og gennem hendes politiske karriere.
Ellen døde den 3. maj 1984 i Århus og hun ligger begravet på Vestre Kirkegård, hvor hun deler gravsted med hendes sidste mand, Orla Strange Petersen.
Næste indlæg omhandler forfatterinden Elfride Fibiger.
Hvis du har kommentarer, ris eller ros til denne blog, så er du som altid velkommen til, at efterlade en kommentar.
Har du et forslag til et emne, du ønsker formidlet i denne blog, så er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Har du brug for hjælp til historisk research eller andet historierelevant arbejde, så er du også velkommen til at sende en mail på Perlen100@gmail.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar