Denne uges blogindlæg omhandler skuespillerinden Olga Svendsen og hendes datter, skuespillerinde og sangerinden Elga Olga - kendt fra sangen "Solitudevej".
Disse kvinder er udvalgt til denne blog, da sangen "Solitudevej" i dag er mere kendt end både Elga Olga og hendes mor og derfor trænger de til at blive skrevet ind i historien.. igen.
Olga Svendsen
Olga Svendsen blev født Olga Emilie Svendsen den 22. februar 1883 i København, som datter af sergent Andreas Edvard Svendsen (ca.1839-1910) og hustru Charlotte Emilie La Fontaine (ca.1843-1900).
Olga havde sin barndom på Kastellet, hvor hendes far arbejdede som stabssergent samt var statistforman på Dagmarteateret i København, så det var igennem hendes far, at Olga blev introduceret til teaterverdenen. Helt fra barnsben havde Olga en drøm om at blive skuespillerinde på et af de københavnske teaterscener.
Hendes kropsstørrelse gjorde at hun allerede som ung oversteg datidens kvindeideal om runde kvinder, hvilket Olga karrieren igennem udnyttede med store selvironi.
Olga debuterede som 20-årig - i 1903 (ca. 3 år efter hun mistede sin mor red.) - som sangerinde ved en fest arrangeret af skuespillerforeningen (forløberen for nutidens Dansk skuespillerforbund red.).
Året efter fik hun sin teaterdebut på Dagmarteateret og det det lå hurtigt klart, at hendes talent gjorde at hun skulle fokuserer på det folkelige repertoire med komedier og revyer.
Hendes sceniske erfaring fik hun opbygget på trods af hendes store kropsbygning og hendes robuste facon kom til at stå sin prøve, da hun igennem flere sæsoner var tilknyttet Sønderbros Teater, der var et nu lukket teater beliggende overfor Vor Frelser Kirkegård med indgang til teaterrestauranten fra Amagerbrogade og til selve teateret fra den parallelle Anders Henriksensgade.
Dette teaters medlevende publikum lod det altid stå klart, hvad deres holdninger til teaterets forestillinger og skuespillere samt skuespilleringer var.
Olga blev mor til den senere skuespillerinde og sangerinde Elga Olga den 14. april 1906, hvis far var skuespilleren Holger Reenberg. Olga og Holger blev aldrig gift med hinanden.
I 1911 fik hun de kongeliges bevågenhed, da kong Frederiks d.8. var en stor beundre af hende og juleaftensdag dette år, aflagde han hende en visit og efterlod 100 kr til hende og familien, da han gik.
Samme år som Titanic sank, blev Frede Skaarup teaterdirektør for Scala-teatret, der var beliggende overfor Tivolis hovedindgang og han hyrede Olga til åbningsforestillingen "Den Traadløse", hvor hun skulle i bogstavligste forstand danne modvægt til stykkets langbenede korpiger, der var et fast indslag i teaterets forestillinger. (Hun var altså en forløber for Liva Weel, som Frede Skaarup hyrede senere red.).
I åbningsforestillingsnummeret " Pauline skal danse" var Olga iført kort tylskørt og fremførte nogle hasarderede trin, som en del af en parodi på datidens balletbranche. I dette nummer fik hendes kontante og djærve københavnerhumør rigtig mulighed for at udfolde sig.
Olga fik en fast makker i den ikke mindre korpulente Oscar Stribolt - dette galt både i revy og operetter.
Efter at have været tilknyttet Scala i ca. 11 år, så var det uventet, at Olga i 1923 ikke fik fornyet hendes konkrakt og hun stod nu for første gang siden hendes debut uden fast arbejde, hvilket var en meget kritisk situation for hende, så for at tjene penge til både hende og hendes datter, begyndte hun at sy og sælge små kaniner til 6 kr/stk. Lige så langsom kom til tilbage og blev hyret til den folkelige restaurant, Over Stalden, der var beliggende i Charlottenlund Skov, tæt ved indkørslen fra Strandvejen. Her dannede hun af flere omgang par med skuespilleren Osvald Helmuth.
Da hun havde både krop, stemme og humør i store mængder, når hun sang sine viser og lavede sine sjove og tossede figurere, så hun lod sig ikke sådan stoppe og blev ufortrødent ved og ved.
Vendepunktet kom i 1928 i forbindelse med at Nørrebros Teater ville sætte "Styrmand Karlsens Flammer" op. På dette tidspunkt havde Frede Skaarup forladt Scala og var blevet teaterdirektør på Nørrebrosteater og han hyrede Olga og lovede hende, at der ville blive skrevet en mindre rolle i stykket samt en vise specielt til hende. Igennem dette stykke slog hun sig atter fast i folks bevidsthed.
Kort efter hun havde medvirket i dette stykke blev hun engageret til Poul Henningsen-revyen "Paa Ho'det", der blev starten på hendes musikanske rundtur i det københavnske revyer. Hver revy fik sin egen hyldestvise fremført med stor og farvende frodighed af Olga til publikums udelte glæde.
I 1930 medvirkede Olga sammen med Osvald Helmuth i Scalas afskedsforestilling "Punktum B Finale" og i denne forestilling var det ikke noget der hed små fikse detaljer og komikken i stykket var hårdt optrukken og blev serveret med en masse charme samt umiskendelig slagfærdighed samt et saftigt humør.
Et af hendes mere berømte numre fra denne forestilling var visen "Nyboders Pris".
Efter at have medvirket i denne forestilling vente hun tilbage til hendes makkerskab med Osvald Helmuth i forbindelse med "Over Stalden"-revyerne, som hun begyndte at være en del af i begyndelsen af 1930'erne.
Hendes ry nåede langt og i USA, ville folk i Hollywood gerne engagere hende, men da hun kendte hendes begrænsning, så takkede hun nej og valgte at kvittere med en fest parodi på Hollywood-skuespillerinde Mae West, som en del af "Over Stalden"-revyen i 1934.
Olga blev engageret til Cirkusrevyen i 1937 og fortsatte her resten af kendes karriere og kort før hendes død den 22. oktober 1942 optrådte hun for sidste gang i telten på Bakken - dette blev også hendes sidste forestilling.
Foruden at have en karriere som en del af forskellige københavnske revyer, så medvirkede Olga også i en række Fy og Bi-farcer. (Med Fy og Bi menes der makkerparret Fyrtårnet og Bivognen, der blev spillet af Harald Madsen og Carl Schenstrøm og var nogle af Danmarks største stumfilmsskuespillere red.). Det var dog i talefilmene, at Olga originale komik samt brede folkelighed rigtigt kom til sin ret. Dette ses for eksempel i filmen "Københavnere" fra 1933 (samme år som Hitler tog magten i Tyskland red.).
Privat var Olga et meget elskeligt og opofrende menneske, som gerne hjalp folk i nød, selv når hun selv sad hårdt i det. Blandt andet serverede hun altid suppe fra sin køkkentrappe, for den del af Københavnsk befolkning, som var fattigere end hende. Hun lagde desuden gerne penge i kuverter under hendes kollegaers tallerkner, hvis de afholdte en fest til ære for hende, da hun ikke ville have at festen skulle koste dem noget.
Nogen af dem, der foruden de kongelige, beundrede hende, var den kongelige skuespillerinde Bodil Ipsen samt den kongelige skuespiller Poul Reumert.
Hendes datter, Elga Olga (Svendsen) fulgte i hendes fodspor som folkelig vise- og revyskuespillerinde og fik især succes med visen "Solitudevej".
Efter hendes død den 22. oktober 1942 blev hun begravet på Solbjerg Parkkirkegård, men hendes gravsted er siden blevet nedlagt.
Elga Olga
Elga Olga blev født Elga Nancy Svendsen den 14.april 1906 i København, som teaterbarn af revy-skuespillerinden Olga Svendsen og skuespilleren Holger Reenberg, der dog ikke var gift.
Igennem hendes far blev hun halvsøster til den berømte skuespiller Jørgen Reenberg.
Navnet "Elga Olga" var et hun selv tog som hyldest til hendes berømte og populære mor.
Da hun var 5 år gammel - i 1911 - stod hun for første gang på en scene i forbindelse med en af de julekoncerter som dagbladet Politiken afholdte, hvor hun overrakte blomster til de medvirkende.
Her efter skete der ikke rigtigt noget i hendes liv, før hun som 18-årig giftede sig med en skrædder og begyndte, at deltage aktivt i hans skræddervirksomhed.
På dette tidspunkt modtog hun også sangundervisning.
Omkring år 1920 havde hun nogle mindre børneroller i nogle af de Fy og Bi-fil, som hendes mor medvirkede i.
I 1932 blev hun skilt fra hendes mand, skræddermester Ejner Alberti.
Men hendes egentlig debut som skuespillerinde kom, da hun i 1932 var medvirkende i sommerrevyen i Nakskov og fra begyndelsen af 1930'erne medvirkede hun desuden også i sommerteateret i Korups have.
Hendes teaterdebut kom også i 1932, da hun medvirkede i teaterstykket "Bag de røde porte", som blev sat op på Casino-teatret i København.
Denne debut medførte at hun fik roller på "Over Stalden"-Teatret, Betty Nansen-Teatret, Fønix-Teatret samt Nørrebros teater. (Fønix-Teatret var i perioden 1918-38 navnet på det senere Aveny Teater, som i dag er kendt som Aveny-T red.).
På Nørrebros Teater medvirkede hun i stykket "Styrmand Karlsen Flammer", hvor også hendes mor medvirkede.
Elga Olga blev den 28. april 1935 gift med frisørmester Theodor Ellef Martin Hanson - kaldet Busser - i Sct. Markus Kirke og de levede lykkeligt sammen i 50 år og blev den 27. marts 1938 forældre til den senere skuespillerinde Jytte Elga Olga.
Imens Elga Olga havde travlt på diverse teatre, så medvirkede hun også i flere danske film.
Det var dog revyen, der vandt hendes hjerte og hun har med stor succes, optrådt på de fleste af landets revyscener.
I 1938 debuterede hun i Cirkusrevyen, hvor også hendes mor medvirkede. Året efter slog hun for alvor sit navn fast som revy-skuespillerinde, da hun optrådte med visen " Vi ska' ud og se girafferne".
I 1945 - befrielsesåret - var hun hovednavn i Nykøbing Falster-revyen, hvorefter hun vendte tilbage til Cirkus revyen. Her spillede hun 14 somre - fra 1946-1959 og var på dette tidspunkt revyen ubestridte primadonna og det var i Cirkus revyen hun i 1953 skabte sit livs store nummer, da hun fremførte visen "Solitudevej", der i dag er blevet et synonym med hendes navn.
Efter at have været Cirkusrevyens helt store stjerne i mange år, så forsøgte hun sig i et par sæsoner som selvstændig teltholder på Bakken, da hun sammen med hendes mand i 1960 købte Restaurant Figaro, der herefter blev omdøbt til "Hos Elga Olga".
Efter at være holdt i Cirkusrevyen fortsatte Elga Olge sin revy-karriere i Helsingør Revyen.
Selvom om hun også optrådte på de rigtige teaterscener, såsom Odense Teater og på TV, så holdt hun fast i arbejdet som revy-skespiller og hun bragede igennem i Holstebro Revyen og som 75-årig indkasserede hun en personlig succes i Randers Revyen på Hotel Kongens Ege i 1981 og hun medvirkede også på Sans Souci i Kolding, hvor hun blandt andet optrådte som kæmpe baby og sang "Tre hvide duer". (Sans Souci var et revy- og varitéshow med hjemsted i Kolding, der blev opført fra 1951 frem til 1990 red.).
I 1982 kunne hun fere sit 50 års jubilæum i telten på Bakken.
Elga Olga Svendsen døde den 26. juli 1992 på Frederiksberg og hun ligger begravet i en ny fællesgrav i Birkelunden på Søndermark Kirkegård på Frederiksberg i København.
Næste uges indlæg kommer til at omhandle sangerinden Miss Florens.
Hvis du har kommentarer, ris eller ros til denne blog, så er du som altid velkommen til, at efterlade en kommentar i forbindelse med dette blogindlæg. (Kommentarer ønskes IKKe på facebook eller Instagram).
Har du et forslag til et emne, du ønsker formidlet i denne blog, så er du mere end velkommen til at kontakte mig igennem bloggen - IKKE facebook eller Instagram.
Har du brug for hjælp til historisk research eller andet historierelevant arbejde, så er du også velkommen til at sende en mail på Perlen100@gmail.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar