fredag den 28. august 2020

Hanne Bech Hansen - Dansk politidirektør

  

Hanne Bech Hansen blev født Hanne Vagner den 16. juni 1939 i Århus som datter af viceskoleinspektør Svend Theodor Vagner (1911-81) og hustru Vera Christensen (1914).

 

Hanne havde sin barndom i Århus, hvor hun voksede op sammen med hendes to yngre brødre. Inden hendes far blev viceskoleinspektør, arbejdede han som lærer og underviste blandt andet på Christiansgades Pigeskole, hvor Hanne var elev fra 6.-9. klasse.

Hanne tog i 1958 studentereksamen fra Marselisborg Gymnasium, hvorefter hun var elev på Det Jyske Musikkonservatorium i nogle år, da hun overvejede at læse musik på universitetet. Med baggrund i nogle råd fra hendes forældre, så valgte hun dog at studere jura fremfor musik. Hun blev uddannet cand. Jur. Fra Århus Universitet i 1964.

 

I 1960 flyttede Hanne sammen med hendes kommende ægtemand, overlægen Jørgen Bech Hansen (4.maj 1935-2002 red.), som hun havde mødt på universitetet, til Silkeborg, da hans lægekarriere begyndte her. Efterfølgende flyttede parret, der blev gift den 14. juli 1962, til Odense, hvor Hanne arbejdede halvtids som advokatfuldmægtig. Denne stilling havde hun i perioden 1964-70.

 

I 1967 blev Hannes eneste barn, sønnen Søren født.

 

Hanne fik advokatbeskikkelse i 1969 og som advokat var hendes interesse strafferet. For at kunne få erfaring, så hun kunne bruges som forsvarsadvokat valgte hun at søge ind hos politiet, hvor hendes karriere begyndte med, at hun blev politifuldmægtig i Odense i 1970. Stillingen ved statsadvokaturen for Sjælland og Fyn, havde hun frem til hun i 1984 blev ansat som vicepolitimester i Gentofte. En stilling hun besad frem til 1986.

De første 14 år ved politiet, arbejdede Hanne på deltid.

Hun fik hendes første markante chefstilling blev jobbet som politimester hos Rigspolitichefen i personaleafdelingen, hvor hun arbejdede 1986-88, hvorefter hun blev ansat som chef for Politiets efterretningstjeneste (PET). Dette vakte meget opsigt i både ind- og udland, da hun var Danmarks første kvinde til at besidde denne stilling, som hun beholdte frem til 1993, hvor hun blev ansat som statsadvokat for København, Frederiksberg og Tårnby.

Hanne Bech Hansen besad denne stilling i forbindelse med urolighederne mellem politi og demonstranter på Nørrebro efter folkeafstemningen om Maastrichttraktaten i 1992.

Hanne var desuden anklager i Marc Rudin-sagen, som var en del af Blekingegade-sagen.

 

Hanne Bech Hansen fik aldrig job som forsvarsadvokat.

 

Hanne blev i 1995 Danmarks første kvindelige politidirektør for København - landet største politikreds. Hendes ansættelse i denne stilling skabte maget debat, da hun i forbindelse med sin håndtering af Nørrebro-sagen havde fået ry for at være ”systemets mand”.

 

Det var også under Hannes ledelse, at Københavns politi gennemførte rydningen af Ungdomshuset, Jagtvej 69 og havde flere aktioner imod Christiania.

 

Hanne Bech Hansen gik på pension som 70-årig i 2009, hvorefter hun begyndte at udgive flere krimiromaner. Den første var ”Lasten” fra 2010, der skuffede kritikerne. Dette fik dog ikke Hanne til at stoppe med at skrive krimier, da den på trods af kritikken solgte godt. Den solgte så godt, at ebogsudgaven blev den mest solgte ebog hos saxo.com nogensinde.

Hanne Bech Hansen var også populær blandt forbrugerne af bibliotekerne, hvilket i 2015 kunne ses ved at hendes andel af bibliotekspenge var på over 60.000 kr.

For at gøre jobbet hos politiet mere populært blandt indvandrere, så valgte Hanne i ”Lasten” at skrive om en vicepolitikommissær med pakistansk baggrund.

 

Hanne udgav i 2010 samtalebogen ”Heksehyl. Samtaler om magt og kærlighed” med Camilla Lindemann og med Tine Bendixen som interviewer.

 

Hanne Bech Hansen var desuden også en populær foredragsholder.

 

Den 12. august 2011 blev Hanne udpeget som et medlem i den norske regerings 22.juli-kommission, der skulle udrede terrorangrebene i Norge 22. juli 2011.

 

Hanne Bech Hansen har fået roser med på vejen af sine egne, da hendes kollegaer anså hende som værende både en humørspreder og god beslutningstager.

 

At hun var populær i udlandet kunne også ses på den mængde af hædersbeviser som hun nåede at modtage og blandt dem finder man blandt andet Hæderstegnet for 25 års god tjeneste i Civilforsvaret, Kgl. Norske Fortjenstorden, Den islandske Falkeorden, Den Hellige Skats Orden (Zui ho sho - Japan) samt Forbundsrepublikken Tysklands Fortjenstorden.

Desuden blev hun ridder af Dannebrugsordenen i 1989 og i 2005 blev hun kommandør af 1.grad af Dannebrugsordenen.

 

Blandt de meste kendte kontroverser fra Hannes liv var den såkaldte Perle-sag. Denne omhandler en sag hos statsadvokaten mod en betjent, som Hanne oprettede de. 22. januar 2009. Dette skete efter at internetsiden Modkraft.dk havde offentliggjort en videooptagelse fra en demonstration, hvoraf det fremgik, at betjenten kaldte en dansk-palæstinensisk demonstrationsdeltager for ”perker”.

Efter en samtale med betjenten, så udtalte Hanne, at denne ikke havde sagt ”perker”, men ”perle”. Denne forklaring gav anledning til en del omtale i medierne samt på nettet.

Københavns Politis informationschef udtalte efterfølgende, at politiet slet ikke bør kalde folk for øgenavne.

Efter denne sag fik Hanne Bech Hansen øgenavne ”Perlemor”.

Denne sag dannede også baggrund for en parodi i Cirkusrevyen 2009, hvor hun blev parodieret af Ulf Pilgaard i en monolog skrevet af Vase og Fuglsang. Denne monolog gav forfatterparret prisen som Årets tekstforfatter ved Revyernes Revy i 2009.

 

Hanne Bech Hansen deltog ikke i ungdomsoprøret og var heller ikke en del af kvindesagen, men hun udtalte på et tidspunkt, at det var takket være feministerne, at hun altid blev behandlet ordentlig i hendes jobs.

 

Hanne Bech Hansen døde den 9. september 2016. Dette blev dog først meldt ud af hendes familie via Ritzaus Bureau d.13. september.  

Hun er begravet på Hellerup kirkegård sammen med hendes ægtemand.

 


Hvis du ønsker at købe en af Hannes bøger, så kan det gøres via følgende link:

https://www.saxo.com/dk/forfatter/hanne-bech-hansen_4349407?page=1

Ønsker du at se Ulf Pilgaars parodi på Hanne Bech Hansen fra Lisbet og Ulf Show, så kan det gøres via følgende link:

https://www.youtube.com/watch?v=PuQ6sxQgSGw

Det har desværre ikke været muligt at finde versionen fra Cirkusrevyen 2009.


Næste uges blogindlæg omhandler efter afstemning på denne blogs Instagramprofil forfatterinden Lulu Gauguin.

Dette indlæg bliver dog noget kortere end ellers grundet mangel på kilder.

 

Hvis du har kommentarer, ris eller ros til min blog er du som altid velkommen til at efterlade en kommentar.

 

Har det et forslag til et emne, du ønsker formidlet i denne blog, så er du velkommen til at kontakte mig.

 

Har du brug for at få hjælp til historisk research eller andet historierelevant arbejde, så er du også velkommen til at sende en mail på Perlen100@gmail.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

SOPHIE ALBERTI - Kvindesagskvinde & søster til justisminister (og bedrageridømte) P. A. Alberti

Først vil jeg god komme med en undskyldning til de af mine (få) læsere, som elsker min blog. Jeg beklager dybt, at jeg ikke har haft psykisk...