onsdag den 22. januar 2020

Mathilde Bajer


Matilde Bajer 



Hun er en af de mest berømte kvindesagsforkæmpere fra slutningen af 1800’tallet.
Matilde var gift med politikeren og forfatteren Frederik Bajer, med hvem hun i 1871 stiftede Dansk Kvindesamfund. Dansk kvindesamfund blev stiftet som en gren af den internationale forening Association Internationale des Femmes (AIF).

Matilde blev Danmarks første formand for en kvindesagsorganisation, men hun trådte tilbage i slutningen af 1871, da hun blev gravid med sit 2. barn. Efter hun trådte tilbage, begyndte hun at hellige sig hjemmet og sine børn mere, hvilket også medførte at hun holdt mere lav profil offentligt. Hun vendte tilbage i offentligheden i 1880’erne, hvor hun gjorde sig bemærket som en af frontkvinderne i kvindesagen. Dette skete blandt andet i den nystiftede Dansk Fredsforening, der var stiftet af hendes ægtemand, Frederik Bajer i 1882. Grundet uoverensstemmelser i Dansk Fredsforening, så valgte Matilde at stifte Kvindelig Fremskridsforening i 1885, der af samtiden blev regnet som et led i den socialdemokratiske og venstreliberale opposition imod det regerende Højre og som en konkurrent til Dansk Kvindesamfund.

Matilde blev den første formand for kvindelig Fremskridsforening, der kun var åben for kvinder og hun var formandinde i perioden 1886-89 og var med flere afbrydelser, bestyrelsesmedlem indtil Dansk Fremskridtsforenings opløsning i 1903. I 1886 markerede KF med en adresse til Rigsdagen foreningens støtte til hendes ægtemand Fredrik Bajers forslag om kvinders kommunale stemmeret.

Efter Dansk Fremskridsforenings opløsning 1903 blev Matilde atter aktiv i Dansk Kvindesamfund hvori hun var næstformand for Københavnskredsen i perioden 1904-09 og hun var efterfølende bestyrelsesmedlems indtil 1917. Fra 1905 sad hun også i bestyrelsen i den Dansk Kvindesamfunds-relaterede forening ”Husmødreforeningen”, der var blevet stiftet i 1898 af Anna Hjort.
Matilde var igennem hele sit voksenliv kendt som et vedholdende foreningsmenneske, og politisk sympatiserede hun efter 1905 med Det Radikale Venstre.

Matilde blev over 90 år gammel, og helt frem til sin død kæmpede hun for fred. Hun blev sammen med Frederik udnævnt til æresmedlem af Dansk Kvindesamfund, og på hendes 90-års fødselsdag blev hun udnævnt til æresmedlem af den internationale klub ”Fraternitas”. Hun modtog Fortjenstmedaljen i guld 1931.

Mathilde Bajer er en af det vigtigste kvinder, når det kom til kvindekampen, der medførte indførelse af den kvindelige valgrets indførelse i forbindelse med grundlovsændringen 1915.

Dette har forfatteren bag dette blogindlæg skrevet kulturhistorisk speciale om, så hvis du vil vide mere om debatten frem til den kvindelige stemmerets indførelse, så er du velkommen til at skrive en kommentar eller besked eller en mail.

Jeg kan kontaktes pr. mail:
danskkvindehistoriskblog@gmail.com


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

SOPHIE ALBERTI - Kvindesagskvinde & søster til justisminister (og bedrageridømte) P. A. Alberti

Først vil jeg god komme med en undskyldning til de af mine (få) læsere, som elsker min blog. Jeg beklager dybt, at jeg ikke har haft psykisk...