Amalie Skram og dårevæsnet

Indledning

Dette blogindlæg er skrevet på baggrund af min historieopgave om Amalie Skrams holdning til samt erfaring med datidens psykiatri. På dette tidspunkt gik psykiatrien under navnet dårevæsnet.

Kort om Amalie Skram

Amalie Skram blev født Amalie Alver i en fattig købmandsfamilie den 22. august 1846 i Bergen, Norge.

I dag regnes hun som værende blandt det moderne gennembruds mest betydelige forfatterinder.

Da hun var 18 år gammel (i 1864), rejste hendes far alene til Amerika efter han var gået fallit. Samme år blev hun på hendes mors initiativ gift med den 10 år ældre skibsfører Müller. Sammen med ham rejste hun verden rundt, men deres ægteskab var et ulykkeligt ægteskab og de blev skilt 13 år senere – i 1877. På dette tidspunkt havde de fået to børn og boede i Bergen og havde opbygget en stor omgangskreds. Amalie engagerede sig på dette tidspunkt i tiden debat, der blandt andet omhandlede darwinisme.

På dette tidspunkt begyndt Amalie at opleve psykiske problemer og lod sig derfor indlægge på et psykiatrisk hospital i Norge. Denne indlæggelse var dog kort. Efter hun kom ud, valgte hun at blive skilt og flytte til Oslo, der på dette tidspunkt hed Christiania og begynde at skrive.

I denne periode havde hun svært ved at forsørge sig selv og hendes sønner, men igennem den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson mødte hun den danske forfatter Erik Skram, men hvem hun giftede sig. Dette skete efter hun i 1884 flyttede hun fra Oslo til København. I forbindelse med hendes ægteskab med Erik Skram tog hun hans efternavn. Deres ægteskab var dog stormfuldt, selvom Erik støttede hendes fatterskab. Samme med ham fik hun yderligere et barn.

Det var hendes erfaringer fra ægteskabet med Erik, som dannede baggrund for hendes første roman Constance Ring, der udkom i 1885. Denne roman er en kras naturalistisk skildring af et tvangsægteskab; ingen har så stærkt som Amalie Skram beskrevet middelklassekvinders grænseløst undertrykte og kedsommelige liv.

I 1888 blev hendes roman Lucie udgivet og denne handler om den prostituerede Lucie, som bliver gift med en af sine kunder, et ægteskab, der på forhånd er dødsdømt af både omverdenens og ægtefællernes egne fordomme.

Hendes efterfølgende romaner Fru Inés, der udkom i 1891 og Forraadt, der udkom i 1892 fokusere på emner såsom kærlighed, seksualitet, dobbeltmoral og ægteskab og igennem disse bidrog Amalie Skram til Sædelighedsfejden.

Erik Skram var hende utro, hvilket hun havde svært ved at acceptere. Dette samt hendes vanskeligheder med at forene familielivet med hendes forfatterskab medførte at hun i perioder havde svære psykiske problemer og derfor lod hun sig indlægge i 1894 på Kommunehospitalets 6. afdeling også kendt som den psykiatriske afdeling. Denne blev på dette tidspunkt ledet af den daværende professor Knud Pontoppidan.

Denne indlæggelse var traumatisk for Amalie Skram og medførte at hun efter hendes udskrivelse valgte at skrive romanerne Professor Hieronimus og På Sct. Jørgen. I disse romaner blev psykiatriens overgreb på de udsatte patienter for første gang i litteraturhistorien afdækket.

I perioden 1887 til 1898 arbejde Amalie Skram hårdt på at få færdiggjort sit hovedværk Hellemyrsfolket. Det var også hendes kampe med dette værk, der medvirkede til hendes psykiske problemer.

Hellemyrsfolket er en slægtssaga i fire bind, hvor medfølelsen og det sociale engagement er udelt på de svagestes side. I 1899 året efter at sidste bind i serien Hellemyrsfolket udkommet blev Amalie og Erik Skram skilt.

Efter hendes død i marts 1905 udkom hendes sidste roman Mennesker.

Amalie Skram var for hendes samtid kendt som værende en kontroversiel, skarp og determineret forfatterinde.

Senere blev hun kendt for sin åbenhjertighed og for en kompromisløs vilje til at udtrykke og afdække de mest ekstreme tilstande, både socialt og psykisk, i en snarere ekspressionistisk end naturalistisk stil.

I 1987 gav den danske tv-dramatisering af Professor Hieronimus og På Sct. Jørgen, der havde manuskript af Kirsten Thorup, nu opmærksomhed til Amalie Skrams forfatterskab.

Amalie Skram døde d.15. marts 1905 og hendes urne blev herefter nedsat i en fællesgrav på Bispebjerg kirkegård i København, hvor der i dag står en mindebuste af hende.

Hvis der ønskes at vide mere om Amalie Skram, hendes forfatterskab samt forhold til datidens psykiatri, så er man velkommen til at kontakte mig.

Håber du fandt indlægget om Amalie Skram interessant. Du er velkommen til at skrive ris og ros samt komme med forslag til emner, der kunne blive behandlet i denne blog.

Jeg kan kontaktes pr. mail:

danskkvindehistoriskblog@gmail.com