Gyrithe Lemche var forfatter og
kvindesagsforkæmper og hun blev født den 17. april 1866 i København og døde den
3. februar 1945 i Lyngby. I Sorgenfri slotshave står i der i dag en mindesten
til ære for hende og der er også opkaldt en vej efter hende i Lyngby. Så Lyngby
har ikke glemt hende.
Hun er begravet på Lyngby Assistens
kirkegård, hvor hun dele grav med sin ægtemand, lægen Johan Lemche.
Hendes far var skolebestyrer, forfatter samt
socialdemokratisk folketingsmedlem Hartvig Frisch (1833-90), som har skrevet
bogen ”Pest over Europa”.
Gyrithe var blandt andet frontfigur i Dansk
Kvindesamfund frem til grundlovsændringen 1915, der medførte indførelsen af
kvindelig stemmeret.
Det var igennem hendes storesøster Vibeke
Salicath, der var bestyrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfunds Københavnskreds, at
Gyrithe lærte kvindesagen at kende, da storsøsteren tog hende med til Dansk
Kvindesamfunds landsmøde i 1906.
De kommende år tog hendes engagement for
alvor fart og hun blev medlem af fællesstyrelsen i 1910. Hun var under Astrid
Stampe Feddersens formandskab i perioden 1913-18, Dansk Kvindesamfunds
chefideolog samt daglige leder. Det medførte at hun måtte sætte sit
forfatterskab på pause – en pause, der kom til at vare 14 år. I denne periode
arbejdede hun kraftigt for kvindesagen. Dette skete blandet andet gennem rejse-
og mødeaktivitet, og som redaktør af medlemsbladet Kvinden og
Samfundet 1913-19.
Hun skrev på dette tidspunkt også flere
kronikker og udgav i 1912 bogen ”Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar”,
der udkom i en redigeret udgave i 1939. Denne bog er sidenhen blevet kendt som
en af de mere grundlæggende fremstillinger og førstehandsberetninger af
kvindebevægelsens etablering og indsats i ligeretskampen.
Gyrithe er i dag kendt som en stor taler og
en af hendes mere berømte taler holdt hun under Dansk Kvindesamfunds fællesmøde
på Skamlingsbanken i 1912.
Gyrithe havde ikke tillid til datidens
etablerede politiske systems vilje til at give kvinderne flere rettigheder og
hun arbejdede på et tidspunkt med muligheden for at danne et kvindeparti, hvis
resultatet af de første rigsdagsvalg under den nye grundlov i 1915 ikke gav et
acceptabelt resultat.
Gyrithe var ikke tilfreds med resultatet ved
valget i 1918, der medførte at kvinderepræsentationen i Folketinget endte på
godt 2%. Denne utilfredsstillelse gav hun udtryk for i ”Kvinden og
Samfundet”, hvori hun desuden også beklagede sig over, at ingen af de fire
kvindelige folketingsmedlemmer repræsenterede kvindebevægelsen. Der var dog
ikke opbakning til hendes synspunkter i Dansk Kvindesamfund og dette medførte
at hun efter landsmødet i 1918 valgte at trække sig fra sine tillidserhverv.
Hun forblev dog på trods af sin bitterhed over den retning Dansk Kvindesamfund
havde taget, aktiv og var endog landsformand i perioden 1921-22. Hun blev
hædret med en udnævnelse til æresmedlem af Dansk Kvindesamfund i 1944.
Foruden hendes arbejde i Dansk Kvindesamfund,
var hun også engageret i andre kvindesammenhænge, da hun for eksempel sad i
bestyrelsen for Kvindernes Bygning, hvor hun var formand i perioden 1916-29.
Desuden havde hun også en række tillidsposter i faglige foreninger, hun var
blandt andet bestyrelsesmedlem i Dansk Forfatterforening i perioden 1916-28.
Hvis du ønsker at læse Gyrithes tale ved valgretsmødet i Rosenborg Have den 28. juni 1908, så kan den læses via følgende link:
Den tale hun afholdte på Samlingsbanken den 4. juni 1019, kan læses via følgende link:
Næste blogindlæg omhandler kvindesagskvinden Astrid Stampe
Feddersen.
Hvis du har ris eller ros eller andre kommentarer, så er du som altid velkommen til at skrive eller kommentere dette blogindlæg😀
Hvis du har ris eller ros eller andre kommentarer, så er du som altid velkommen til at skrive eller kommentere dette blogindlæg😀
Ingen kommentarer:
Send en kommentar