Caroline Testman

Undskylder den lange ventetid, men skulle lige have en flytning overstået og komme på plads i mit nye hjem :-) 

Her følger mit blogindlæg om Caroline Testman - rigtig god læselyst :-)

Caroline Testman levede 1839-1919 og var kvindesagsforkæmper.

I 1871 var hun med til at stifte Danmarks første kvindesagsforening – Dansk Kvindesamfund – sammen med blandt andre Mathilde Bajer. Caroline var sekretær for Dansk Kvindesamfund, og hun blev i 1872 formandinde. Denne post hun besad i perioden 1872 – 83 og hun førte en praktisk betonet kvindesagslinje.

Hun var sammen med resten af Dansk Kvindesamfund med til at oprette to fagskoler kun for kvinder, da kvindernes uddannelsesmuligheder på dette tidpunkt var meget begrænset. Igennem disse fagskoler skulle kvinderne kunne få de nødvendige kvalifikationer til at kunne lærer at forsørge sig selv, da Dansk Kvindesamfund mente at kvinderne kunne blive en selvstændig del af samfundet og familierne, igennem økonomisk uafhængighed.

I 1872 blev handelsskolen for Kvinder oprettet under ledelse af Caroline Testman. Dennes opgave var at uddanne kvinder til at kunne besidde job inden for handel og kontor, da denne branche på dette tidspunkt var i stor vækst.

3 år senere - i 1875 - blev Tegnskolen for Kvinder oprettet og denne skulle uddanne kvinderne til at kunne besidde jobs inden for brancher såsom kunsthåndværk samt de grafiske industrier. Denne skole eksisterer stadig den dag i dag, men nu hedder den ”Danmarks Designskole”. Dansk Kvindesamfund arbejde også for at kvinderne kunne få adgang til Kunstakademiet, hvilket lykkes i 1888, hvorefter Tegnskolen for Kvinder blev anerkendt som værende en forskole til Kunstakademiet.

Caroline fandt sin livsopgave samt livssammenhæng igennem Kvindesagsengagementet og i hendes unge år skrev hun artikler for den nationalliberale avis Fædrelandet, fra hendes udlandsrejse til Italien og fra 1860’erne arbejdede hun som freelancejournalist. Som formandinde for Dansk Kvindesamfund skrev hun artikler til det svenske ”Tidskrift för hemmet” samt Elfride Fibigers ”Tidsskrift for Kvinder i de tre nordiske Riger”. Carolines artikler omhandlede kvindesagen.

I 1884 begyndte hun som Menigt medlem af Dansk Kvindesamfund, at kæmpe for kvindelig stemmeret og valgbarhed og krævede at få det indskrevet i foreningens formålsparagraf, men uden held.

Caroline var stærkt engageret i den underskriftsindsamling som Dansk kvindesamfund i 1887 havde igangsat for at vise deres støtte for Frederik Bajers lovforslag til Københavns Borgerrepræsentation, om at give stemmeret og valgbarhed til kvinder.

Carolines indsats på det kvindesaglige område lå primært i Dansk Kvindesamfunds første to årtier, men hun var aktivt medlem frem til sine sidste leveår.

Næste blogindlæg omhandler Johanne Meyer og dette skulle gerne blive udgivet i slutningen af marts.

Som altid er du velkommen til at skrive ris, ros eller andre kommentarer :-) 

Astrid Stampe Feddersen

Astrid Stampe blev født den 19. december 1852 på Christinelund v. Præstø, som datter af en lensbaron. Hun var dansk kvindesagskvinde og baronesse.

Hun fik privatundervisning og kom sidenhen sammen med sine tre søstre på dannelsesrejser rundt i Europa. Hun lærte derigennem oldnorsk, svensk, engelsk og fransk. Hendes mor ønskede ikke, at hun skulle, lærer tysk, da moren og faren begge var påvirket af de Slesvigske krige i midten af 1800’tallet.

Astrids kvindesagskarriere startede, da hun som ung sammen med sin søster Rigmor Stampe Bendix begyndte at holde samfundsoplysende foredrag for indbyggerne på Præstøegnen, hvor de også oprettede et bibliotek.

Hun giftede sig med stiftamtmand Gustav Feddersen i 1881, tog herefter hans efternavn og flyttede til København.

I 1882 meldte hun sig ind i Dansk Kvindesamfund, hvis formandinde hun var i perioden 1913- 1918. Hendes mærkesager var i denne forbindelse indførelsen af kvindelige valgret, gifte kvinders juridiske samt formueretlige stilling og forbedring af enlige mødres vilkår.

Efter at have boet i København nogle år flyttede hun med ægtemanden til Ringkøbing, da hendes ægtemand var blevet udnævnt til amtmand her. I denne forbindelse oprettede hun en kreds for Dansk Kvindesamfund i Ringkøbing.

Hun boede på et tidpunkt også med familien i Nykøbing Falster, hvor hun oprettede endnu en kreds af Dansk Kvindesamfund.

Hun fik 4 børn sammen med Gustav Feddersen.

I 1916 var hun medstifter af Dansk-Islandsk Samfund.

Hun skrev flere indlæg til Dansk Kvindesamfunds magasin ”Kvinden og Samfundet”.

I 1922 modtog hun fortjenstmedaljen i guld.

Hendes selvbiografi ”Minder” udkom i 1929.

Hun døde den 16. april 1930 i København.

Næste indlæg omhandler kvindesagskvinden Caroline Testman

Som altid, er du velkommen til at skrive ris og ros eller forslag til kvinder eller emner, du ønsker at få præsenteret i denne blog.