mandag den 9. januar 2023

Margrete Bredsdorff - Forstanderinde og højskolemoder ved Roskilde Højskole samt mor til seks.


Dette blogindlæg omhandler den danske forstanderinde ved Roskilde Højskole - Margrete Bredsdorff.

Rigtig god læselyst :-) 


©: Roskilde komune - lokalhistorisk arkiv




Margrete Bredsdorff blev født Margrethe Lunn den lørdag 12. august 1871 i København af oberst Laurits Christian Lunn (1842-1908) og hustru Anna Laurentze Cosmine Frederikke Resch (1851-1934). Hun havde 3 brødre, der blev uddannet lærer.
Hun blev født midt i en kønsmæssig brydningstid, da Dansk Kvindesamfund blev grundlagt samme år.

Margretes barndomshjem var en del af landets officers- og godsejermiljø og havde tætte forbindelser til hendes farbror, godsejer Sigismund Lunn på Knabstrupgård ved Holbæk.

Margrete blev uddannet på Nathalie Zahles Skole, men fik ikke hendes ønskede lærerindeuddannelse, da denne uddannelse på dette tidspunkt stadig var forbeholdt drenge og hendes forældre, som på dette tidspunkt havde tilsluttet sig den gammelgrundtvigske kirkelige retning, hvilket medførte, at et højskoleophold for Margrete kom på tale, men dette blev dog aldrig til noget, da det trods alt var for fremmed for både hendes familie og den kreds, den medførte, der var under påvirkning af tidens stærke politiske modsætninger mellem partierne Højre og Venstre.
Margrete blev uddannet privatlærerinde og det var i forbindelse med et job som dette i maleren Viggo Pedersens hjem, at hun for første gang mødte den folkelige grundtvigianisme, som medførte, at hun tog på besøg på en højskole. (Præcis hvilken nævner kilden dog intet om red.)

På et tidspunkt flyttede Margrete og resten af hendes familie fra København til Hillerød og det var i forbindelse med denne flytning, at hun mødte hendes kommende ægtemand, højskolelæreren på Frederiksborg højskole, Thomas Vilhelm Birkedal Bredsdorff for første gang.

Margrete og Thomas giftede sig den 17. april 1900 og året efter fik de deres første af seks børn - sønnen Morten. Allerede året efter hans fødsel (i 1902) blev deres andet barn - også en søn - Harald født. Herefter fulgte sønnerne Poul i 1904, Johannes i 1906, Knud i 1908 og Elias i 1912.

I 1907 valgte parret at oprette Roskilde højskole. På dette tidspunkt havde hun født fire af deres seks børn om livet som husmoder på en højskole skrev hun senere, at det var:

“en stor Byrde at blive Husmoder paa en Højskole, naar man selv har Børn. I det lange Løb blev jeg vel alligevel mere Mor end Højskolemor; men der kommer let en Splittelse i ens eget Sind”.

Som højskolemoder var det hende, der stod for husholdningen, økonomien samt madplanen, med 20 piger ansat. Desuden underviste hun på højskolens sommerhold pigerne i kvindehygiejne samt håndarbejde. 

Den slægtsbeviste Margrete oplevede, at det var en stor omkostning at forlige hendes egen families konservative standpunkter med sin mands radikale politiske synspunkter. Som person var hun stærkt bundet til sin families traditioner samtidig med, at hun var ubrydeligt loyal mod sin mand.

Den 2. juli 1922 døde Thomas Bredsdorff på Rokskilde højskole, hvorefter Margrete i en årrække videreførste skolen som grundtvigsk folkehøjskole med først Anders Vedel, dernæst Jens Rosenkjær og fra 1927 sin kun 26-årige søn Morten B. som medforstander.

Som kvinde i slutningen af 1920'ernes Danmark opleverede Margrethe dillemmaerne mellem at være mor og højskoleforstanderinde samt mellem slægtsfølelse og  grundtvigsk folkeoplysning. Dette kom til udtryk i hendes holdning til den senere forstander på Rødding højskole Hans Lund. Som betingelse for at blive forstander for Roskilde Højskole havde han nemlig i 1922 stillet krav om, at hun skulle trække sig helt ud af dens ledelse. Det kunne hun ikke. Hun måtte holde på skolen, indtil den ældste søn kunne overtage den. 
I 1930 måtte hun med sorg sælge skolen til AOF (Arbejdernes Oplysningsforbund), der videreførte den som arbejderhøjskole og hun flyttede derefter til København, hvor hun levede resten af sit liv som pensionist.

Hun døde i København mandag den 9. juni 1958 og ligger begravet på Himmelev kirkegård ved Roskilde.

©: https://www.gravsted.dk/person.php?navn=margrethebredsdorff



Margrete var en højt begavet meget smuk kvinde med et unervøst gemyt. Hendes udprægede selvbevidsthed byggede både på egne fortjenester og på slægtens position og traditioner. I sin splittethed mellem slægt og ægtemand var hun den loyale hustru, og hun kæmpede efter hans død for, at hans livsværk i grundtvigsk folkeoplysning kunne fortsættes af hendes søn. I 1923 udgav hun et udvalg af ægtefællens foredrag og artikler under titlen Thomas Bredsdorff.


Skulle der være en person, som du ønsker præsenteret, så er du velkommen til at sende en dm via min instragram eller kommenterer et blogindlæg eller skrive på denne blogs facebookside eller sende en mail.
Mailadressen er:
danskkvindehistoriskblog@gmail.com

2 kommentarer:

  1. Margrete Bredsdorff var min farmor og hun staves uden h i fornavnet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej.
      tak for din kommentar.
      Retter det til hurtigst muligt.
      Håber resten af indlægget faldt i din smag.

      Slet

SOPHIE ALBERTI - Kvindesagskvinde & søster til justisminister (og bedrageridømte) P. A. Alberti

Først vil jeg god komme med en undskyldning til de af mine (få) læsere, som elsker min blog. Jeg beklager dybt, at jeg ikke har haft psykisk...