Anna Hude

Anna hude var født den 26. juli 1858 i Ebeltoft og hun var døbt Anna Sophie Hude. Hun var dansk historiker og søster til den klassiske filolog Karl Hude.

 

Som barn blev Anna opdraget i et provinsielt borgerskabsmiljø, som byggede på en idylliserende, asketisk kristen livsforståelse og lige som andre døtre i den slags samfundskredse, så fik hun en uddannelse som privatlærerinde.

I perioden 1876-77 tog hun Femmers kursus, hvorefter hun blev ansat ved Borgerskolen i Roskilde.

Arbejdede som lærerinde tilfredsstillede imidlertid ikke Anna, der på dette tidspunkt var meget åndelig livlig samt meget læsende og hun tog derfor i 1878 til København, hvor hun flyttede ind i en onkels hus imens hun forberedte sig til hendes studentereksamen.

 

I forbindelse med hendes liv her indtræf der en katastrofe i hendes liv. Denne katastrofe gjorde at Anna fik hjælp til at skabe afstand fra hendes lukkede miljø.

På dette tidspunkt tiltvang hendes families huslæge sig til intimt samkvem med hende. Det gik dog ikke i starten rigtig op for Anna, hvad der foregik.

Dette gentog huslægen igen senere, hvorefter Anna forgæves forsøgte at begå selvmord.

Et stykke tid efter denne katastrofe lykkedes det Anna at blive glad for en ung mand, som hun aftalte at indgå ægteskab med. Anna kunne i denne forbindelse ikke lade være med at fortælle denne unge mand om hendes oplevelser med huslægen. Denne meddelelse var mere end hendes tilkommende kunne klare, hvilket medførte at forholdet gik i stykker.

Herefter var Anna både fortvivlet og forbitret og hun besluttede herefter at gribe til selvtægt. Baggrunden for hendes selvtægt kan muligvis findes i at hun var inspireret af Georg Brandes’ kvindefrigørelsespropaganda i ”Det moderne Gennembrud”.

Den 18. juni 1880 affyrede Anna to skud på åben gade i København mod huslægen, som kun blev overfladisk såret. Dagen efter begik han dog selvmord i arresten.

Anna var ikke en kvinde, der ville lade sig knække og trods legemlig sarthed, så var der noget robust i hende.

Efter dette ”mordforsøg” blev Anna fængslet, men i forbindelse med hendes tid i fængslet fik hun lov til at fortsætte sin uddannelse. Hun fik desuden også en mild behandling i fængslet.

Efter hendes løsladelse havde hun dog svært ved at falde til ro.

 

Hun gemte sig fra den nyopstået samfundsnysgerrighed, ved at bosætte sig i Ribe i et års tid. Hun fortsatte dog sin uddannelse og blev støttet af den radikale Herman Trier.

Efter at have sundet sig tog hun i 1882 studentereksamen, som en af få kvinder, hvorefter hun begyndte at læse historie på universitetet.

I forbindelse med hendes historiestudie var hun elev af Kr. Erslev, der var blevet indtaget af hende, da hun arbejde flittigt og næsten mere målbevist end datidens mandlige studerende.

Grundet hendes sirlige arbejde gjorde Erslev hende til medarbejder ved udgivelsen af ”Aktstykker til Rigsraadets og Stændermødernes Historie, 1883-90”.

 

I 1887 tog Anna skoleembedseksamen med historie som hovedfag.

I forbindelse med hendes historiestudie forelskede hun og Erslev sig i hinanden, men da var han allerede gift, så deres forhold kunne ikke udvikle sig til mere.

 

Hun fik i 1888 som den første danske kvinde Københavns Universitets guldmedalje for en afhandling om lensvæsenets opårindelse.

 

Anna blev i 1889 ansat ved Rigsarkivet, men grundet Erslevs afvisning af hende, så brød hun sammen og valgte i 1890 at tage sin afsked fra Rigsarkivet.

 

Hun besluttede herefter at flytte til udlandet et års tid, for at komme til sig selv.

Da hun i 1891 vendte tilbage til Danmark, så valgte den over for kvinder fordomsfrie rigsarkivar A.D. Jørgensen at genansætte hende i forbindelse med, at der var blevet en stilling ved Rigsarkivet ledig.

 

I 1893 blev hun som den første danske kvinde uddannet dr.phil efter at have afleveret disputatsen ”Danehoffet og dets plads i Danmarks Statsforfatning”.

Hendes disputats var dog også et udpræget produkt af den unge positivistitisk prægede undervisning, som Anna havde fået af Erslev på universitetet.

Anna havde på dette tidspunkt ikke glemt Erslev og blev ved med at se ham under for dem begge vanskelige vilkår. Hun deltog blandt andet i hans udgivelse af ”Repertorium diplomaticum regni Danici, 1894-1912”.

 

Anna var med til at stifte ”Politisk kvindeforening” i 1904. (Denne forening kom fra 1906 til at hedde ”Kvindevalgretsforeningen” red.)

 

Efter at Erslevs ægteskab var forlist i 1907, så valgte Anna og Erslev giftede sig tre år senere - i 1910.

De endte med at få 20 lykkelige år sammen.

Anna havde langt større sans for de kosmiske kræfter i menneskerne end den svorne ateist Erslev og denne interesse medførte at hun ivrigt studerede spiritismen samt andre religiøse foreteelser.

Anna lod ikke hendes svigtende helbred samt en ondartet øjensygdom stå i vejen for hendes systematiske og kritiske opklarende svar på en række af datidens psykiske spørgsmål.

Hendes forskning endte med udgivelsen af ”The Evidence for Communication with the Dead”, som blev udgivet i 1913.

Grundet påvirkning fra Annas livssyn, så nærmede Erslev sig et agnostisk livssyn, mens Anna selv til gengæld efterhånden forlod spiritismen for at ende i en romatisk panteisme. Anna udviklede disse religionstanker i de to små bøger ”Vejen jeg gik” og ”Gennem Døden” som hun skrev i 1926. I disse bøger beskrev hun desuden også hendes egen udvikling, der blandet andet inkluderede hendes menneskelige egenskab samt evne til at på trods af vanskelige forhold overleve og gøre sig gældende i både mands- og universitetssamfundet.

Anna var i en periode fremtrædende i kvindekampen om indførelsen af kvindelige valgret og fik i kraft af hendes pionergerning i kvindebevægelsen stor betydning form kvindeligt forbillede i blandet andet kampen om bedre borgerrettigheder for de danske kvinder.

 

Anna Hude døde den 9. august 1934 i København.

 

 

Hvis du ønsker at læse mere om Anna Hude, så kan jeg anbefale artiklen ” Fra voldtægtsoffer til akademisk pionér”, som kan findes via følgende link:

 

https://tidsskrift.dk/historiskaarbogforroskildeamt/article/view/27885

 

Desuden så skrev Jens. Chr. Manniche i 1993 bogen ”Damen der skød doktoren: en bog om Anna Hude”, som kan lånes på biblioteket eller købes brugt via følgende link:

 

https://www.saxo.com/dk/products/search?query=Jens+Chr.+Manniche

 

Hvis du har kommentarer, ris eller ros til min blog er du som altid velkommen til at efterlade en kommentar.

 

Har det et forslag til et emne, du ønsker formidlet i denne blog, så er du velkommen til at kontakte mig.

 

Har du brug for at få hjælp til historisk research, så er du også velkommen til at sende en mail på danskkvindehistoriskblog@gmail.com