Dette blog indlæg omhandler overbetjenten og det socialdemokratiske byrådsmedlem af Århus Byråd, Johanne Berg.
 |
©https://www.gravsted.dk/person.php?navn=johanneberg |
Johanne Berg blev født Johanne Kirstine Hjersing Berg den 21. maj 1883 i Aalborg, som datter af snedker Peter Christoffer Berg (1832-1896) og hustru Maria Magdalene Berg - født Larsen (1842-1920).
Johanne tog handelsskoleeksamen, hvorefter hun som den første kvinde blev ansat ved toldvæsenet i Aalborg.
Herefter fik hun job på et sagfører- og livsforsikringskontor, hvor hun arbejdede i 10 år. Imens hun arbejdede her var hun engageret i Handels- og Kontormedhjælperforbundet, hvor hun hurtigt blev valgt som kasserer for deres Aalborgafdeling. Et år senere blev hun indvalgt i forbundets hovedbestyrelse.
Sideløbende med dette, var hun også en del af datidens kvindebevægelse, da hun tidligt blev bestyrelsesmedlem for Aalborg Kvindevalgretsforening.
I 1908 startede hun en særlig kvinderubrik i Dansk Handels- og Kontormedhjælpertidende.
Senere blev Johanne bestyrelsesmedlem for Dansk Kvindesamfunds Aarhuskreds og i 1918 var hun af socialistisk Kvindeforening. Hun sad på et tidspunkt også i forretningsudvalget for AOF (Arbejdernes Oplysningsforbund) og var medlem af midtkredsens partiforening samt bestyrelsesmedlem for hjælpekassen i perioden 1921-25.
Johanne blev i 1914 ansat som Danmarks første kvindelige politibetjent med reelle politiopgaver ved Århus politi.
Grundet hendes interesse for kvindesagen var det nærliggende for hende, at søge jobbet som politibetjent hos Århus Politi.
Det skabte debat, da hun som 30-årig Aalborgenserinde den 1. maj 1914 tiltrådte hendes stilling som politibetjent i Århus.
Beslutningen om at hyrer hende var blevet truffet bag lukkede døre af det Århusianske byråd, men på den århusianske politigård kom den eneste positive støtte fra den engagerede politimester August Goll, men i tidsskriftet Politivennen blev det givet udtryk for den offentlige modstand mod ideen om kvindelige politibetjente, som burde holde sig fra denne type arbejde. Denne offentlige debat var Johanne ikke bleg for at forsvarer sig imod.
Ansættelsen af Johanne var dog kun eksperimentel og var ikke nødvendigvis en fastansættelse. Det viste sig dog hurtigt, at Johanne var den helt rette til jobbet, da hun var handlekraftig, havde ben i næsen og da hun patruljerede i byens lumre gader iført civilt antræk, som repræsentant for sædelighedspolitiet. Dette var med til at holde datidens unge piger væk fra Århus' suspekte beværtninger.
Da sædelighedspolitiet i forbindelse med retsreformen i 1919 blev lagt ind under kriminalpolitiet, så blev Johannes arbejdsområder ændret til paternitets- og adoptionssager.
Når en kvinde blev en del af datidens mere mandsdominerende fagområder, så måtte det nødvendigvis medfører en offentlig reaktion og ansættelsen af Johanne i det århusianske politi, blev da også hurtigt tildelt et skær af slagkraftighed og maskulin fandenivolskhed i datidens presse.
I forbindelse med hendes afskedsfest ved Handels- og Kontormedhjælperne i Aalborg, spurgte Aalborg Venstreblad Johanne, hvad hun ville gøre, hvis en herre absolut ville følge hende hjem under en aftenpatrulje. Til Dette svarede hun med et sønderknudsende blik: "Saa hænger jeg Politiskiltet ud og siger: Passér Gaden, lille Ven!" og ifølge Århuus Stiftstidende blev der ved samme lejlighed sunget følgende vise tilegnet Johanne:
- Hænder det at Fatter
- faar en lille én
- saa hans Korpus dratter
- i en Rendesten,
- bringer hun Patronen
- ikke paa Stationen,
- nej, men hjem til Konen,
- hvor han faar sin Straf.
Johanne gjorde på bedste vis alle fordomme til skamme og vandt stor anerkendelse i det Århusianske politikorps og hun blev først forfremmet til inspektionsbetjent og senere til overbetjent af 1. grad og i forbindelse med hendes afskedigelse i 1949 fik hun tildelt fortjenstmedalje i sølv.
Som en naturlig forlængelse af det sociale arbejde Johanne allerede lavede, så blev hun i 1925 valgt ind i Århus Byråd for socialdemokratiet og indtil sin afsked i 1946 nåede hun at besidde ikke færre end 35 udvalgsposter og i hun var fra 1928-34 også primus motor i oprettelsen af folkebiblioteket, der var beliggende i Mølleparken, ind til det blev flyttet til DoKK1, der ligger ud til vandet. Ikke langt fra Århus Politigård.
Johanne blev stille og roligt en central skikkelse både i Århus by og i socialdemokratiet og da Århus' spidser i 1938 tog på en studierejse, var det således hende, der var blevet udpeget til at være midlertidig borgmester.
Det var også hende, der ledsagede statsminister Th.Stauning, da han i 1931 besøgte Den Gamle By i Århus og Statsminister Stauning deltog også i de festligheder, der blev afholdt i anledningen af hendes 25 års jubilæum som politibetjent i 1939.
Johanne Bang døde den 13. februar 1963 i Århus og på dette tidspunkt kunne hun se tilbage på et begivenhedsrigt liv.
Hun blev begravet på Nordre Kirkegård i Århus, men hendes grav er siden blevet nedlagt.
Hun forblev dog ugift og fik aldrig nogen børn, men havde dog modbevist datidens kvindefordomme og opnået en dekoreret karriere samt blevet anerkendt for hendes frugtbare politiske virke.
